Arveregler: Hvem arver efter dig, og hvor meget kan du selv bestemme?

08. august / Emilie Jacobsen Arveregler

Vil du være sikker på, at det er de rette, der arver dig, når du går bort, kan du her blive klogere på, hvad arvereglerne er. Du har mulighed for at bestemme over en del af din arv ved at skrive testamente. Generelt er dine arvinger altid bedst sikret, hvis du skriver testamente.

De danske arveregler er komplicerede, og det kræver, at du holder tungen lige i munden, når du gerne vil sætte dig ind i dem. Hvis du har svært ved at forstå dem, er det derfor også helt naturligt. Ikke bare skal du prøve at holde styr på, hvem der arver dig, der er også en række forskellige satser for arveafgift at forholde sig til.

Hvis du gerne vil være sikker på, at det er de rigtige personer, der arver dine penge, når du går bort, er det sikreste for dig, at du opretter et testamente. Mange gifter sig og tænker, at nu er der styr på den del, men kun ved at have et testamente kan du og din ægtefælle få fordelt jeres arv præcis, som I vil.

Arveregler for samlevende

Hvis du er samlevende med din kæreste, kan du ikke gå ud fra, at han eller hun automatisk arver dine penge, når du går bort. I princippet kan det jo være en bofælle og ikke en kæreste, du bor sammen med – og det er jo de færreste, der efterlader deres penge til deres bofæller. For at være sikker på, at din kæreste arver dig, skal du derfor oprette et samlevertestamente, hvis du ikke ønsker at gifte dig med ham eller hende.

Når du er samlevende med den afdøde, vil du som udgangspunkt skulle betale den høje arveafgift, før du kan få pengene. Den er på hele 36,25 %. Hvis du har levet sammen med personen i et ægteskabslignende forhold i mere end 2 år, eller du har børn med vedkommende, skal du dog kun betale en arveafgift på 15 %.

Hvis du ikke har børn med din kæreste, kan du give ham eller hende 100 % af din formue, når du skriver testamente. Har du børn med din samlever, eller har du børn med en anden, skal børnene mindst arve 12,5 % af din formue. Din samlever kan altså max arve 87,5 % af din formue.

Kilde: dokument24.dk

Arveregler for ægtefolk

Som ægtefolk er I noget bedre stillet end samlevende, hvis en af jer skulle gå bort. Der arver I automatisk hinanden. Noget, som mange ægtefolk dog overser, er, at hvis de har børn, arver deres børn automatisk 50 %, hvis de ikke har skrevet testamente.

Som ægtefæller er det altså også vigtigt, at I sørger for at skrive testamente. På den måde kan du sikre, at dine børn kun skal arve tvangsarven på 12,5 %. Dermed kan den længstlevende ægtefælle arve 87,5 % af boet. I kan derefter vælge, at børnene skal arve den længstlevende eller disponere over arven på anden vis. Det er helt op til jer. Når I har fællesbørn, kan den længstlevende ægtefælle dog også vælge at sidde i uskiftet bo, læs mere om det nedenfor.

En vigtig fordel ved at være gift i forhold til at være samlevende er dog, at du betaler 0 % i arveafgift. Det er kun ægtefæller, der har det privilegium. Alle andre skal betale en eller anden procentsats i arveafgift, selvom du dog i flere tilfælde har mulighed for at mindske den, hvis du skriver testamente.

Kilde: Dokument24.dk

Om at sidde i uskiftet bo

En anden vigtig forskel på samlevende og ægtefolk er, at ægtefolk har mulighed for at sidde i uskiftet bo, mens samlevende aldrig har mulighed for at gøre det. At sidde i uskiftet bo betyder, at boet efter den afdøde ikke gøres op umiddelbart efter, vedkommende er død. I stedet venter man, typisk til den længstlevende ægtefælle er gået bort, eller til vedkommende ønsker at gifte sig igen.

Hvis I har fælles børn, kan du som længstlevende ægtefælle uden videre sidde i uskiftet bo. Hvis din afdøde ægtefælle har børn fra et tidligere forhold, skal du have deres tilladelse til at sidde i uskiftet bo. Det er en god ide, at I får talt om det, inden din ægtefælle dør. Du har mulighed for at udfærdige en erklæring, hvor din ægtefælles børn skriver under på, at du kan sidde i uskiftet bo. Det kan være med til at give noget ro i maven.

Med et uskiftet bo kan du altså på mange måder fortsætte dit liv som før. Selvfølgelig med den vigtige undtagelse, at du ikke har din ægtefælle længere. Når du sidder i uskiftet bo, kan du altid senere vælge, at du gerne vil skifte boet, så dine børn og din ægtefælles eventuelle børn får deres arv.

Kilde: raadtilpenge.dk og dokument24.dk

Ulemper ved uskiftet bo

Der er dog ikke kun fordele for dig ved, at du sidder i uskiftet bo. Selvom dit liv og din økonomi på mange måder ser ud som før, du mistede din ægtefælle, vil du stadig være underlagt restriktioner. Du skal for eksempel forvalte boet forsvarligt. Du må gerne købe ting, men hvis arvingerne synes, at du bruger pengene for ekstravagant, kan de starte en sag i Skifteretten om, at de mener, at du misbruger boet.

Det kan selvsagt være med til at skabe voldsom splid i en familie, hvis forældre og børn ender på hver deres side i sådan en strid. Selvom det ikke ender i en strid, kan det stadig føles ubehageligt, hvis dine børn kommenterer på, hvad du bruger dine penge på. Derfor er der nogle, der føler, at det er rarere, at de får skiftet boet.

Det samme gør sig gældende i forhold til, at al indkomst du får, efter din ægtefælle er død, går til boet. Hvis du vinder i Lotto, får en stor fortjeneste på en ejendom, eller er heldig med at sælge nogle aktier på det rigtige tidspunkt, vil de penge altså være en del af boet. Mange bliver overraskede over, at de pludselig skal betale deres børn mange flere penge i arv, fordi deres hus for eksempel er steget i værdi.

Endelig kan det også være irriterende for dig at sidde i uskiftet bo, da det gør det umuligt for dig at blive gift igen. Inden du skal giftes igen, skal du skifte bo med dine børn.

Kilde: dokument24.dk

Hvor meget arver mine børn?

Der er forskel på, hvor meget dine børn arver alt efter, om du har skrevet testamente eller ej, om du er gift eller ej. Hvis du er enlig og har børn, arver dine børn 100 % af din formue, hvis du ikke har skrevet testamente. Arven bliver fordelt ligeligt mellem dine børn.

Hvis du er samlevende, og I ikke har skrevet testamente, vil dine børn som udgangspunkt også arve 100 %. Der er dog nogle tilfælde, for eksempel i forbindelse med oprettelse af pensionsopsparinger, hvor du har mulighed for at angive, at din nærmeste pårørende skal arve. Der vil din samlever rangere højere end dine børn, men det er en god ide, at du sikrer din samlever med et testamente, hvis du ikke ønsker at gifte dig med ham eller hende.

Hvis du er gift, arver din ægtefælle 50 % og dine børn 50 %, medmindre du har skrevet testamente. Hvis du har skrevet testamente, har du mulighed for, at din ægtefælle arver 87,5 %, mens dine børn kun arver 12,5 %. I kan også vælge, at din ægtefælle sidder i uskiftet bo.

Hvad er tvangsarv?

Når du skal udfylde et testamente, skal du være opmærksom på det, der hedder tvangsarv. Det er en procentdel af arven på 25 %, der skal gå til din eventuelle ægtefælle og eventuelle børn. Du har altså ikke mulighed for at testamentere hele din formue til et bestemt formål eller en bestemt person, hvis du ønsker det. Du skal som minimum give tvangsarven til din ægtefælle og dine børn.

Udover at dine børn som udgangspunkt skal arve 25 %, har du mulighed for at begrænse deres arv yderligere, hvis du har en stor formue. Der er nemlig regler om, at du kan begrænse tvangsarven til 1.350.000 kroner. Hvis dine tvangsarvinger skulle have haft mere end det, vil de altså få et mindre beløb.

Det kaldes også for et “sort får testamente”, når et familiemedlem i så høj grad begrænses i forhold til deres arv.

Kilde: Legaldesk.dk

Arveregler for særbørn/stedbørn

I forhold til arveregler bliver børn inddelt i tre forskellige kategorier: fællesbørn, særbøn og stedbørn. Fællesbørn er biologiske børn og adopterede børn, du har med din nuværende ægtefælle eller samlever. De arver jer begge ligeligt.

Særbørn er dine børn fra et tidligere forhold, mens stedbørn er din partners børn fra et tidligere forhold. Dine særbørn arver som udgangspunkt kun dig, mens dine stedbørn som udgangspunkt kun arver din partner.

Hvis du gerne vil sikre, at dine særbørn arver efter din partner, eller du gerne vil have, at dine stedbørn arver dig, kan du sikre det med et testamente.

Hvis du eller din partner har særbørn, kan I ikke sidde i uskiftet bo, medmindre børnene går med til det. I kan få børnene til at skrive under på en samtykke erklæring, så I er sikre på at have styr på det. Det kan være rart at have styr på, inden en af jer skulle gå bort.

Dine svigerbørn kan rende med dine børns arv

Hvis dine børn er voksne og er gift, skal du være opmærksom på, at deres partnere kommer til at arve dig på lige fod med deres børn, hvis de er gift. Ægtefolk har fælleseje, og de penge, som dine børn arver efter dig, kommer også til at være dine svigerbørns.

Det kan som udgangspunkt være fint, men som bekendt ender 50 % af alle ægteskaber i dag i skilsmisse. Det betyder, at dine svigerbørn vil have ret til at få en del af dine børns arv med sig, efter de er blevet skilt.

Det er noget, der kan genere mange forældre. De har det fint med, at deres svigerbørn har adgang til børnenes arv, så længe de er børnenes ægtefæller. Men de ønsker ikke, at svigerbørnene skal have noget af arven ved en eventuel skilsmisse.

Faktisk kan du sagtens forhindre det som forælder. Igen er det vigtigt, at du sørger for at få skrevet det ind i dit testamente. Der kan du gøre arven efter dig til et særeje for dine børn. Det betyder, at det ikke kommer til at være fælles penge, selvom de er gift, og pengene skal derfor ikke deles ved skilsmissen.

Kilde: dokument24.dk

Hvad er særeje?

Ovenfor nævnte vi, at du kan tilføje særeje til dit testamente, så du sikrer, at dine børns ægtefæller ikke får del i deres arv ved skilsmisse. Særeje er dog ikke bare særeje. Der findes flere forskellige former for særeje. Det vigtige i forhold til det er, hvad du vil have, at der skal ske med dine børns særeje, hvis de dør før deres ægtefælle. Alle former for særeje sikrer, at dine børns ægtefæller ikke kan få del i arven, hvis de bliver skilt.

Den første form for særeje, du har mulighed for at benytte dig af, er kombinationssæreje. Den sikrer, at dine børns ægtefælle kan arve dine børns særeje, hvis de stadig er gift, hvis dit barn dør. Kombinationssæreje betyder, at dit barns ægtefælle har mulighed for at sidde i uskiftet bo, efter dit barns død.

Den anden mulighed er, at du vælger fuldstændigt særeje. I det tilfælde er din arv dit barns særeje både i forbindelse med barnets eventuelle skilsmisse og død. Hvis dit barn er gift ved sin død, vil arven efter dig, derfor altid skulle gøres op. Har dit barn børn med sin ægtefælle, skal arven efter dig deles ligeligt efter dit svigerbarn og dine børnebørn. Dit svigerbarn har derfor ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Den tredje mulighed er, at du vælger fuldstændigt særeje med succession. I det tilfælde udpeger du i dit testamente, hvem der skal arve pengene efter dig, hvis dit barn dør, før pengene er brugt. Dit barns ægtefælle vil kun arve tvangsarven, hvilket udgør en ottende del af arven. Resten af arven har du mulighed for at testamentere til andre.

Det er vigtigt at understrege, at du selvfølgelig ikke kan bestemme, hvad dit barn skal bruge sin arv på, og at du ikke har indflydelse på, hvem der arver dit barns øvrige midler. Det er udelukkende arven efter dig, som du har mulighed for at gøre til særeje og på den måde har medbestemmelse over, hvem der arver.

Kilde: minadvokat.dk

Uden partner eller børn arver dine forældre og søskende

Har du hverken børn eller en partner, er det dine forældre, der arver dig, hvis de stadig lever. Hvis det kun er den ene, der lever vil det være den ene, der arver dig. Hvis dine forældre ikke længere lever, vil det være dine søskende, der arver dig.

Du skal være opmærksom på, at der i forhold til arv, bliver differentieret imellem, om det er dine helsøskende eller halvsøskende. Har du både helsøskende og halvsøskende, vil de derfor arve et forskelligt beløb efter dig, medmindre du har ligestillet dem i dit testamente.

Arven bliver fordelt efter, hvor meget dine søskende skulle have arvet efter jeres forældre. Dine forældre ville have delt arven efter dig ligeligt, hvis de levende. Dine helsøskende arver dine forældre ligeligt, mens dine halvsøskende kun arver deres biologiske forælder. Dine helsøskende vil derfor arve 75 % (50 % fra den ene forælder og 25 % fra den forælder, de har tilfælles med jeres halvsøskende), mens en halvsøskende vil arve 25 % (de deler arven fra den forælder, de har tilfælles med dine helsøskende).

Hvem arver mig udover forældre og søskende?

Er hverken dine forældre eller søskende i leve, når du går bort, vil det være dine bedsteforældre, der arver dig. Er de heller ikke i live, vil det være dine bedsteforældres børn, altså dine fastre, farbrødre, mostre og morbrødre, der arver dig, medmindre du har betænkt andre i dit testamente.

Hvis du ikke har onkler og tanter, eller de ikke er i live, overgår arven efter dig til staten, hvis du ikke har skrevet testamente. Dine niecer, nevøer, fætre og kusiner vil altså ikke arve dig, medmindre du sikrer deres arv ved at skrive testamente. Ønsker du at efterlade penge til dem, er det altså vigtigt, at du sørger for at sikre det i et testamente.

Donere sin arv til velgørenhed

Har du ikke en ægtefælle eller børn til at arve dig, kan det være, at du gerne vil sikre, at din arv kan gøre nytte på andre måder. Det kan du sikre ved, at du donerer den til velgørende organisationer. Der har du mulighed for at bruge dine penge på at støtte de formål, som du brænder for.

Selvom du har familie, der skal arve dig, kan du dog også vælge at donere noget af din arv til velgørenhed, da det kan være med til at spare din familie for penge. Særligt hvis de skal betale den høje arveafgift på 36,25 %. Det skal for eksempel dine forældre, søskende, niecer og nevøer.

Du kan bruge det, der hedder 30 %’s reglen til at mindske, hvor meget dine arvinger betaler i arveafgift, samtidig med at du donerer en del af din arv til et godt formål. Med 30 %’s reglen donerer du 30 % af din arv til velgørenhed, samtidig med at du skriver i testamentet, at organisationen får arven, hvis de betaler dine arvingers arveafgift.

Dine arvinger får altså 70 % af dine arv og skal ikke betale arveafgift. Det giver dem altså i sidste ende flere penge i hånden, end hvis de betalte arveafgiften, samtidig med at dine penge er gået til et godt formål, som du har haft mulighed for at vælge.

Kilde: legaldesk.dk

Hvor meget er arveafgiften på?

Arveafgiften er en næsten lige så kompleks størrelse som selve det med, hvem der arver dig. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget en person betaler i arveafgift alt efter, hvad deres relation til dig var.

Din ægtefælle betaler 0 % i arveafgift og får altså dermed hele arven efter dig. Det er vigtigt for, at de har mulighed for at fortsætte deres liv på nogenlunde samme måde (rent økonomisk i hvert fald) i forhold til, før du gik bort.

Det er kun din ægtefælle, der betaler 0 % i arveafgift. Samlevere betaler 15 %. Det samme gør dine børn og børnebørn. Dine søskende, niecer og nevøer og andre, som du kunne finde på at betænke i dit testamente skal betale hele 36,25 % i arveafgift. Den kan du som nævnt mindske, hvis du donerer til 30 %, hvis du donerer 30 % af din arv til velgørenhed.

Hvor meget arv må jeg give på forskud?

Har du en stor formue, og har du lyst til at se dine børn og børnebørn have glæde af din arv, før du går bort, kan du vælge at give dem et arveforskud. Forskuddet er skattefrit op til en vis grænse. Det betyder også, at du har mulighed for at mindske, hvor meget dine arvinger betaler i arveafgift.

Du må give dine børn, børnebørn, stedbørn, plejebørn, samlever og forældre, hver 68.700 kroner om året i gave eller arveforskud. Giver du dem mere end det beløb i gave, skal de betale skat af beløbet.

Hvis du ønsker at give dit barn et indirekte yderligere forskud på arven, kan du give dit svigerbarn 24.000 kroner skattefrit om året. Skattefriheden forudsætter, at dit barn er gift med sin partner. Du kan ikke give pengene skattefrit til dit barns samlever.

Giver du mere end det tilladte beløb, skal modtageren opgive det til Skat, og der skal betales en afgift af det. De personer, der må modtage 68.700 kroner, skal betale 15 % i gaveafgift, mens dine svigerbørn skal betale 36,25 % i gaveafgift. Det svarer altså til de afgifter, de skulle betale i forbindelse med at få arven udbetalt.

Beløbet for arveforskud gælder per kalenderår. Du kan derfor godt give dit barn 68.700 kroner 31. december det ene år og 68.700 kroner 1. januar det næste år og overholde reglerne, hvis du ønsker at give dit barn mange penge på en gang. Du kan dog selvfølgelig ikke gentage det to år i træk.

Er du i tvivl om, hvor meget du må give i arveforskud, eller om noget i forhold til arv i det hele taget, er det vigtigt, at du sørger for at kontakte din advokat. Arv er et kompliceret emne, og det er derfor meget muligt, at det er nødvendigt, at du får professionel hjælp.

FAQ

Hvad er betyder særeje i forbindelse med arv?

Når du skriver testamente, kan du vælge at give dine børn særeje over deres arv efter dig. Dermed har dine svigerbørn ikke ret til pengene ved en eventuel skilsmisse. Der findes forskellige former for særeje i forbindelse med arv. For eksempel skal du vælge mellem, om du vil have, at dine svigerbørn skal kunne arve de penge, der udgør arven efter dig, eller om det for eksempel skal være dine børnebørn, der arver de penge.

Hvad er tvangsarv?

Du råder ikke over hele din arv selv, når du skriver testamente. Hvis du er gift eller har børn, skal de som minimum arve 25 % af dine penge. Du kan derfor for eksempel ikke donere det hele til velgørenhed, selvom du skulle ønske det.

Hvor meget er arveafgiften på?

Arveafgiften varierer alt efter, hvad din relation til afdøde var. Hvis du er ægtefælle til afdøde, er arveafgiften på 0 %. Var du samlever, barn eller barnebarn til afdøde, skal du betale 15 % i arveafgift. Alle andre for eksempel forældre og søskende skal betale 36,25 % i arveafgift. Det er muligt at omgå de 36,25 % ved i sit testamente at testamentere 30 % af arven til velgørenhed på betingelse af, at organisationen betaler arveafgiften for dine arvinger. I det tilfælde skal de jo så kun betale 30 % i arveafgift.