Bliv klogere på reglerne for kørselsfradrag

04 maj 2021 Simone B

Rejser du mere end 24 kilometer – det vil sige over 12 kilometer hver vej – til og fra din arbejdsplads? Så har du ret til at trække et kørselsfradrag fra i skat. Sæt dig grundigt ind i reglerne og undgå hermed at snyde dig selv for penge.

Det kørselsfradrag som du eventuelt har ret til, fremgår almindeligvis automatisk af din årsopgørelse. Dog er det langt fra altid tilfældet, at SKAT har udregnet et kørselsfradrag for dig og indberettet det i din årsopgørelse. Det er heller ikke altid tilfældet, at antallet af de transportdage der eventuelt er anført, er korrekt. I år 2020 blev kørselsfradraget slet ikke anført automatisk, da coronakrisen som bekendt tvang mange danskere til at arbejde fra deres eget hjem. Dette har betydet store konsekvenser for kørselsfradraget, da det ikke kan bruges ved hjemmearbejdsdage. Nu er coronakrisen som bekendt fortsat ind i det nye år, og den risikerer altså med stor sandsynlighed igen at sætte sit tydelige præg på størrelsen af danskernes kørselsfradrag. Netop nu er derfor et oplagt tidspunkt at sætte sig ind i reglerne for dette kørselsfradrag samt at lære, hvordan selvsamme beregnes korrekt. Hermed undgår du at snyde dig selv for penge, du har ret til.

Mere end en million danskere har ret til et kørselsfradrag

Rigtig mange danske arbejdstagere pendler mere end 24 kilometer frem og tilbage mellem deres hjem og deres arbejdsplads. Mere end en million danskere benytter sig hvert år af deres kørselsfradrag, og i 2019 kunne danskerne samlet set trække hele 19,5 milliarder kroner fra i skat som en ekstra hjælp til betaling af transporten (Kilde: dr.dk). Det er et ikke ubetydeligt beløb, som mange skatteydere hvert eneste år kan trække fra i skat, fordi de har særligt langt fra deres hjem til deres arbejde og tilbage igen. Derfor er det naturligvis også en stor fordel at kende til de forskellige regler på området. Hermed sikrer du som skatteyder, at du får netop det kørselsfradrag, som du har ret til, når årsopgørelsen skal laves.

Imidlertid får mange danskere sved på panden, når samtalen falder på netop årsopgørelsen. Hvordan den korrekt udfyldes, er for flere lidt af en gåde, hvorfor mange simpelthen helt undgår at rette i den. Det anslås faktisk, at godt og vel 15 procent af alle skattepligtige borgere i Danmark aldrig går ind og retter i deres årsopgørelse. Dette kan desværre have den konsekvens, at man potentielt går glip af en række gunstige fradrag, herunder også kørselsfradraget. De forskellige fradrag der findes, kan snildt løbe op i flere tusinde kroner på et års tid, og det er selvfølgelig rigtig ærgerlige penge at snyde sig selv for (Kilde: dr.dk).

Så – er du én af de mange danskere, der har mere end 12 kilometers transport mellem din bopæl og din arbejdsplads, så kan det stensikkert betale sig for dig at sætte dig grundigt ind i de forskellige regler, der gælder for kørselsfradraget. Du kan f.eks. læse med her og blive klogere på området.

Hvad er et kørselsfradrag?

Først og fremmest må det selvfølgelig fastslås, hvad sådan et kørselsfradrag egentlig er. Kørselsfradraget, som også kendes under navnet befordringsfradrag, er en kompensation til de skatteydere, der pendler uforholdsmæssigt langt mellem deres hjem og deres arbejde. Uforholdsmæssigt langt defineres altså som mere end 24 kilometer, hvilket vil sige 12 kilometer hver vej. Kørselsfradraget gælder uanset hvilket transportmiddel, du benytter dig af, når du rejser mellem dit hjem og din arbejdsplads. Du har altså ret til kørselsfradrag, uanset om du cykler til arbejde, om du kører på knallert, i bil, på et el-løbehjul eller om du rejser med tog eller bus. Du har også ret til kørselsfradrag, hvis du bor i Danmark, men arbejder i udlandet (Kilde: dr.dk). Hvis du derimod arbejder i Danmark, men eksempelvis bor i Sverige, kan du også få kørselsfradrag. I disse tilfælde er det vigtigt, at du sætter dig ind i grænsergængerreglerne samt kender til reglerne for brofradrag og færgefradrag. Hvis du benytter dig af fly- eller færgetransport i forbindelse med din rejse til og fra arbejde, kan du nemlig også modtage fradrag for dine udgifter hertil. I disse tilfælde er det dog vigtigt, at du gemmer alle dine fly- og færgebilletter, da fradraget kun gælder dokumenterede udgifter til fly og færge (Kilde: skat.dk).

Hvem kan få kørselsfradrag?

Alle, der har et job, der ligger længere end 12 kilometer fra deres hjem, er berettiget til et kørselsfradrag. Alle typer af lønnet arbejde, herunder også deltidsjob, job med løntilskud og studiejob, giver ret til kørselsfradrag, medmindre din transport mellem dit hjem og dit arbejde betales af din arbejdsgiver (Kilde: dr.dk).

Kørselsfradraget er altså et gode til dig, der dagligt bruger meget tid på transport, og dit kørselsfradrag kan trækkes fra i skat hvert eneste år. Jo længere du har til arbejde, desto større et kørselsfradrag har du naturligvis ret til at få. Kørselsfradraget betyder ikke, at du kan trække dine faktiske udgifter i transport fra i skat, men at du får et gunstigt fradrag der gør, at du skal betale dét mindre i skat. Fradraget er tænkt som en økonomisk hjælp til f.eks. betaling af benzin, bus- og togbilletter eller lignende, der relaterer sig til din daglige transport mellem hjem og arbejdsplads. Fradragets værdi er ca. 26 procent. Det vil sige, at hvis dit kørselsfradrag er 1000 kroner, så sparer du i omegnen af 260 kroner i skat (Kilde: skat.dk).

Hvem kan ikke få kørselsfradrag?

Du er ikke indbefattet af ordningen for kørselsfradrag, hvis du er studerende og modtager SU, da SU ikke er at betragte som løn. Til gengæld kan studerende modtage kørselsfradrag for deres eventuelle studiejob, såfremt transporten dertil er tilstrækkeligt lang. Du kan heller ikke få kørselsfradrag, hvis du kører til og fra ulønnet praktik, men hvis praktikken er lønnet, har du ret til fradraget. Herudover kan du ikke få kørselsfradrag, hvis din arbejdsgiver betaler din transport, eller du har en fri firmabil til din rådighed (Kilde: skat.dk).

Det er vigtigt at kontrollere sit kørselsfradrag i årsopgørelsen

Selvom SKAT i udgangspunktet indberetter dit kørselsfradrag automatisk i årsopgørelsen, er det alligevel vigtigt, at du selv tjekker det efter, når din årsopgørelse kommer. Først og fremmest skal du tjekke, hvorvidt SKAT overhovedet har udregnet et kørselsfradrag for dig og sat det på din årsopgørelse. Dette er nemlig ikke altid tilfældet. Men selv hvis SKAT faktisk har lavet den automatiske beregning, så bør du altid sørge for at kontrollere, at beløbet også er korrekt angivet.

Som udgangspunkt registrerer SKAT alle skatteydere, der har ret til et kørselsfradrag, til at have 216 årlige arbejdsdage. Det svarer nemlig til et almindeligt arbejdsår med seks ugers ferie samt et sted mellem seks og otte hverdage uden kørsel. Disse kørselsfri dage kunne f.eks. skyldes sygedage, fridage eller hjemmearbejdsdage. Men det er ikke sikkert, at de 216 dage er retvisende i netop dit tilfælde. Måske har du haft flere arbejdsdage med transport, men det kan også være, at du har haft færre. Dette er meget vigtigt at kontrollere og indberette. På denne måde sikrer du, at du får nøjagtigt det fradrag, som du har krav på (Kilde: dr.dk).

Herudover er det også vigtigt, at du kontrollerer, at adressen på din arbejdsplads, og hermed antallet af kilometer mellem dit hjem og dit arbejde, er angivet korrekt. Dit fradrag måles nemlig pr. kilometer, og derfor tæller hver en kilometer naturligvis.

Hvor meget kan man få i kørselsfradrag?

Kørselsfradraget regnes ud fra nogle standardsatser, der varierer lidt fra år til år. I år 2021 er satsen for kørselsfradraget 1,90 kroner pr. kilometer, du rejser mellem dit hjem og din arbejdsplads. Dette gælder dog kun for de skatteydere, der pendler op til 120 kilometer – altså 60 kilometer hver vej – mellem hjem og arbejde. Rejser man derimod endnu længere end de 120 kilometer, så falder satsen for kørselsfradraget markant og ligger i 2021 på 0,95 kroner pr. kilometer. Dog er de første 24 kilometer – altså 12 kilometer hver vej – ikke fradragsberettigede.

Satserne for kørselsfradraget fastsættes af Skatterådet fra år til år. Beregningerne sker i efteråret, og de fastsatte satser gælder altså fra begyndelsen af det kommende år. I indeværende år, 2021, vil landets pendlere, der får fradrag for transporten mellem deres hjem og deres arbejdsplads, opleve et lille fald i satserne i sammenligning med tidligere år. Dette skyldes hovedsageligt, at beregningerne foretages ud fra en vurdering af udgifterne til befordring med en bil, og at benzinpriserne forventes at være lavere i 2021, end de tidligere har været. I Skattestyrelsens beregninger indgår desuden et skøn over diverse omkostninger til bilens vedligeholdelse, diverse forsikringer og lignende (Kilde: sktst.dk).

Hvad skal du have styr på, når du kontrollerer eller indberetter dit kørselsfradrag?

Det er vigtigt, at du indberetter det faktiske antal dage med transport til og fra arbejde, når du skal lave din årsopgørelse. Som allerede nævnt tæller dine feriedage, dine sygedage, fridage og hjemmearbejdsdage ikke med i beregningerne, når det kommer til dit kørselsfradrag. Hvis SKAT automatisk har indberettet dit kørselsfradrag og angivet de automatiske 216 dage med transport, skal du selv rette det til, hvis det ikke passer i netop dit tilfælde. Hvis du har flere arbejdssteder, skal du indtaste antal transportdage for hver enkelt arbejdsplads, du pendler til og fra (Kilde: skat.dk).

Det er også vigtigt, at du indberetter den reelle kørselsafstand mellem dit hjem og din arbejdsplads. Det er kun din folkeregisteradresse, der kan være angivet som adressen på dit hjem. Det vil sige, at selv hvis du i perioder kører til arbejde fra en anden adresse end din egen, så ændrer det ikke noget ved det kørselsfradrag, du kan få. Du skal angive den rute, du almindeligvis benytter, når du rejser mellem dit hjem og arbejde, og det behøver ikke at være den korteste rute. Men hvis du undervejs på din tur til og fra arbejde har andre ærinder, kan disse ekstra kilometer ikke regnes med i dit fradrag. Sådanne ekstra ærinder kan f.eks. dække over aflevering og afhentning af dine børn i daginstitution eller i skole, indkøb, fritidsinteresser og lignende. Kun den reelle transport mellem hjem og arbejdsplads regnes altså med i dit kørselsfradrag (Kilde: skat.dk).

Hvis du f.eks. kører sammen med kolleger til og fra arbejde, kan du sagtens få kørselsfradrag alligevel. Dette også selvom du ikke har nogle udgifter til turen. Dog er det kun én i bilen, der har ret til det særlige brofradrag, som du kan læse mere om senere i denne artikel.

Derfor er det en dårlig idé at snyde med sit kørselsfradrag

Det er altså vigtigt at angive både det korrekte antal transportdage samt det korrekte antal kilometer, du rejser mellem hjem og arbejde. Dette fordi SKAT kan finde på at tjekke efter og evt. bede dig om dokumentation for de oplysninger, du har angivet. I særdeleshed i tilfælde hvor afstanden mellem bopæl og arbejdsplads synes at være usandsynligt lang, har SKAT for vane at tjekke, at du ikke forsøger at snyde med dit kørselsfradrag (Kilde: tankpenge.dk). SKAT har forskellige typer af kontrol for at undgå skattesnyd. Snyd med diverse fradrag betragtes som skattesnyd, for hvilket du som skatteyder risikerer at modtage straf i form af en bøde, som typisk vil være én ekstra gang skat (Kilde: bt.dk).

Særligt i forbindelse med kørselsfradraget i coronaperioden skal både skatteyderne samt Skattevæsnet være særligt opmærksomme på årsopgørelserne. I 2020 skulle arbejdsgiverne angive, hvorvidt deres medarbejdere havde haft nogle hjemmearbejdsdage i løbet af året. Selv i tilfælde af blot en enkelt hjemmearbejdsdag i løbet af år 2020, skulle feltet for hjemmearbejde altså hakkes af, og hermed blev kørselsfradraget for den enkelte skatteyder ikke automatisk indberettet i årsopgørelsen. SKAT kan altså se, hvis arbejdsgiveren har angivet i hvert fald én hjemmearbejdsdag. Hvis skatteyderen så alligevel indberetter f.eks. 216 transportdage, vil SKAT naturligvis undre sig og muligvis bede skatteyderen om dokumentation for det indberettede (Kilde: bt.dk).

Kørselsfradrag i coronatider

Som allerede nævnt blev kørselsfradraget ikke automatisk indberettet i danskernes årsopgørelser i 2020. Dette skyldtes de omfattende nedlukninger, som samfundet i mange af årets måneder har været ramt af. Som følge af disse nedlukninger har rigtig mange danskere været tvunget til at arbejde hjemmefra i store dele af året. Når man arbejder hjemme i sin egen bolig, gælder kørselsfradraget altså ikke. Derfor skulle skatteyderne i 2020 selv indberette, hvor mange dage de reelt rejste frem og tilbage mellem deres hjem og arbejde i løbet af år 2020. Selvom intet endnu er vist, kan det samme meget vel komme til at gøre sig gældende i indeværende år. Dette fordi coronakrisen og de dertilhørende konsekvenser så som nedlukninger og hjemmearbejde som bekendt er fortsat ind i år 2021.

Det er altid en særdeles god idé at holde øje med, hvor mange transportdage du reelt har i løbet af året. På denne måde kan du nemlig kontrollere, at SKATs eventuelle beregninger i din årsopgørelse er retvisende. I disse år, hvor intet er som det plejer, er det om end endnu vigtigere at du er opmærksom, da du risikerer selv at skulle indberette dine kørselsdage i din årsopgørelse.

Beregn dit eget kørselsfradrag

Dit kørselsfradrag beregnes ud fra, hvor langt du har til din arbejdsplads, og hvor mange arbejds-/transportdage du har i løbet af et år. Du kan på alle tidspunkter af året beregne, hvor meget du står til at skulle have i kørselsfradrag. På SKATs hjemmeside kan du nemt og hurtigt beregne dit kørselsfradrag, hvis du kender afstanden mellem dit hjem og arbejde i kilometer.

Via fire lette trin finder du frem til det kørselsfradrag, du kan forvente at få. Først angiver du hvilket år, du vil beregne for. Herefter angives det antal kilometer, du rejser pr. dag. Du skal som bekendt bruge den reelle kørselsafstand mellem din folkeregisteradresse og din arbejdsplads. Hvis du rejser med tog eller bus, er det normalafstanden i bil, der gør sig gældende. Herudover skal du angive start- og slutdato for dine arbejdsdage med transport i det anførte år. Til sidst skal du angive eventuelle særlige forhold. Dette dækker over, hvorvidt du er bosat i en yderkommune eller på visse små øer, og om du kører over en betalingsbro på din vej til og fra arbejde. Herefter beregnes dit fradrag, og både det daglige samt det samlede fradragsbeløb, du kan forvente at få, angives (Kilde: skat.dk).

Ovenstående beregning forudsætter, at du kender afstanden mellem din bolig og din arbejdsplads i kilometer. Kender du derimod ikke afstanden mellem de to, kan du benytte dig af kørselsberegneren i TastSelv hos skat.dk. Her skal du logge ind med dit NemID, og så kan du finde frem til kørselsruten ud fra adresserne på henholdsvis dit hjem og din arbejdsplads, og herigennem kan du få beregnet afstanden mellem de to i kilometer (Kilde: skat.dk).

Særlige forhold: Hvis du bor i en yderkommune

Du har efter 2021-satserne ret til at trække 1,90 kroner fra din rejse, der går ud over de første 24 kilometer, hvis du bor i en såkaldt udkantskommune og kører over 120 kilometer om dagen mellem din bopæl og dit arbejde. Dette vil sige, at du ikke er påvirket af loftet på de 120 kilometer, der ellers betyder, at du kan trække et markant mindre beløb fra i skat, når du pendler rigtig langt mellem dit hjem og din arbejdsplads. Dette ekstra kørselsfradrag gælder til og med år 2021, og du er omfattet af det, hvis du bor i én af følgende kommuner: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Morsø, Norddjurs, Skive, Struer, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Aabenraa, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Langeland, Lolland, Odsherred, Samsø, Slagelse, Svendborg, Vordingborg, Ærø. Det samme gælder hvis du bor på en af følgende små øer: Aarø, Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø eller Tunø (Kilde: tankpenge.dk, skat.dk).

Særlige forhold: Hvis du kører over en betalingsbro

Du er berettiget til et ekstra brofradrag, hvis du kører over en betalingsbro på din vej fra hjemmet til dit arbejde. Dette gælder, hvis du kører over enten Fjordforbindelsen Frederikssund (Kronprinsesse Marys Bro), Storebæltsbroen eller Øresundsbroen. Imidlertid skal det bemærkes, at det kun er én i bilen, der kan få det ekstra brofradrag, hvorfor det ved samkørsel med f.eks. kollegaer ikke kan tilkomme jer alle.

Når du skal beregne dit kørselsfradrag, bliver du bedt om at svare ja eller nej til, om du er indbefattet af de særlige forhold. Hermed beregnes de eventuelle særlige forhold automatisk med. Det samme gør sig gældende i din årsopgørelse, der ud fra kendskabet til din rute samt din folkeregisteradresse automatisk tager højde for, hvorvidt du er indbefattet af de særlige forhold (Kilde: skat.dk).

Gode råd til dig der pendler langt mellem hjem og arbejdsplads

Som det fremgår, er det forholdsvist nemt at beregne sit kørselsfradrag og sikre, at du får netop det fradrag, du har krav på. Blot er det vigtigt, at du selv holder styr på dine transportdage i løbet af året, og at du sørger for at angive dem korrekt i din årsopgørelse. Samtidig bør du sikre dig, at den rute du benytter dig af på din rejse, er korrekt angivet. Som tidligere nævnt er det ikke et krav, at du angiver den korteste rute, men det er et krav, at du anfører den rute, du rent faktisk kører.

Det er en rigtig god idé at holde en form for kørselsregnskab. Du kan med fordel notere dine transportdage, hvis du ikke som udgangspunkt tager afsted på arbejde hver dag. Dette vil særligt være relevant for dig, der pendler til et deltidsjob eller et studiejob. Hvis du derimod altid arbejder fra din arbejdsplads, kan du med fordel notere de dage, hvor du ikke gør det. Hermed kan du udregne dit antal af transportdage, når du skal i gang med at lave din årsopgørelse.

Det er desuden en god idé at sikre dokumentation for dine rejser løbende, i tilfælde af at du bliver bedt om at bevise, at du reelt har været på arbejde det angivne antal dage. Dokumentationen kan f.eks. være bus- eller togbilletter, benzinregninger eller lignende. Dette er særligt relevant for dig, der pendler usædvanligt langt, da SKAT i disse tilfælde har skærpede kontrolkrav. Hvis du benytter dig af færge eller fly i forbindelse med din rejse, er det et krav, at du gemmer dine billetter, da du kan få fradrag for dine transportudgifter hertil.

FAQ

Hvad er et kørselsfradrag?

Kørselsfradrag er en kompensation til dig, der pendler langt mellem dit hjem og din arbejdsplads. Du har ret til kørselsfradraget, hvis du rejser længere end 12 kilometer til din arbejdsplads. Fradraget trækkes fra din skat og er tænkt som en økonomisk hjælp til dét, der relaterer sig til din daglige transport mellem hjem og arbejdsplads.

Hvilke typer af job giver ret til kørselsfradrag?

Alle typer af lønnet arbejde, herunder også job med løntilskud og studiejob, giver ret til kørselsfradrag, medmindre din transport mellem dit hjem og dit arbejde betales af din arbejdsgiver. Hvis du har fri firmabil, kan du ikke få kørselsfradrag.

Hvor meget kan man få i kørselsfradrag?

Dit kørselsfradrag beregnes efter, hvor langt du har til din arbejdsplads, og hvor mange arbejds-/transportdage du har i løbet af et år. Det beregnes ud fra nogle standardsatser, der varierer fra år til år. I 2021 giver 24-120 kilometers transport mellem hjem og job et fradrag på 1,90 kr. pr. kilometer, mens mere end 120 kilometers transport giver 0,95 kr. pr. kilometer.

Hvordan beregner man sit kørselsfradrag?

Du kan beregne dit kørselsfradrag på SKATs hjemmeside. Du skal blot kende distancen mellem dit hjem og dit job i kilometer samt vide, hvor mange transportdage du har haft i løbet af året. Hvis ikke du kender distancen i kilometer, kan du benytte dig af kørselsberegneren i SKATs TastSelv-system.

Kan studerende få kørselsfradrag?

Studerende, der modtager SU, har ikke ret til kørselsfradrag. Dette skyldes at SU ikke betragtes som løn. Hvis du har et studiejob, der ligger længere end 12 kilometer fra din bopæl, har du derimod ret til kørselsfradrag. Transport til og fra praktik giver desuden ret til kørselsfradrag, hvis praktikken er lønnet.

Flere Nyheder