Find dit rådighedsbeløb med en budgetskabelon

31. juli / Emilie Jacobsen Rådighedsbeløb + budgetskabelon

Vil du have et bedre overblik over din økonomi og vide, hvor meget du har råd til at bruge på mad, sjov og fornøjelser, kan du nemt finde ud af det med en budgetskabelon. Ved at indtaste hvor meget du tjener, og hvad dine faste udgifter er, kan du finde frem til dit rådighedsbeløb. Det er også vigtigt, hvis du gerne vil tage et lån i banken.

Mange mennesker stejler, når de skal til at finde ud af, hvor mange penge de bruger. Det kan virker uoverskueligt at skulle gå i gang med at indtaste det hele i en budgetskabelon. Særligt hvis du ikke har gjort det før. Der findes dog en række budgetskabeloner, der er skabt for at gøre det nemmere og mere overskueligt for dig at finde ud af det.

Budgetskabelonerne kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor stort et rådighedsbeløb du har. Det er de penge, som du kan bruge på mad, fornøjelser, tøj og elektronik. Det er vigtigt, at du ved det, for at du ikke kommer til at bruge for mange penge på de kategorier.

Når du vil tage et boliglån, vurderer bankerne også, hvor stort et lån du må få, blandt andet ud fra hvor stort et rådighedsbeløb du har brug for. De har nogle minimumssatser for, hvad dit rådighedsbeløb skal være på, så du ikke kommer til at sætte dig for dyrt.

Hvad er et rådighedsbeløb?

Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage, når du har betalt dine faste udgifter. Det dækker over de indkøb og aktiviteter, hvor du i høj grad selv har mulighed for at bestemme, hvor mange penge du vil bruge på dem hver måned. Det er for eksempel indkøb af mad, tøj, elektronik, nyanskaffelser til hjemmet og gaver. Derudover er det også fornøjelser som ferier og gaver.

Udover diverse indkøb og fornøjelser dækker rådighedsbeløbet også over de penge, du har til at betale for uforudsete udgifter og opsparing. Det er altså fra dit rådighedsbeløb, at pengene til det skal komme. Derfor vil det for de fleste være smart, at de ikke bruger hele deres rådighedsbeløb hver måned, men at de sætter noget af det til side, så de har råd til at betale, hvis vaskemaskinen går i stykker, eller de skal hyre en flyttevogn, når de skal flytte.

Rådighedsbeløbet bliver opgivet som et månedligt beløb. Det er særligt vigtigt for dig at vide, hvad dit rådighedsbeløb er, hvis du gerne vil låne penge i en bank eller et realkreditinstitut. Er det ikke tilfældet, kan rådighedsbeløbet dog også være en god rettesnor for dig i forhold til, at du ikke kommer til at bruge for mange penge.

Hvad dækker faste udgifter over?

Faste udgifter er de udgifter, du skal betale hver måned, hvor du ikke selv har indflydelse på, hvor meget du betaler. Du kan for eksempel ikke bestemme dig for, at du en måned vil afdrage mindre på dit boliglån, end du har aftalt med banken. Omvendt kan du jo sagtens spare penge på mad eller indkøb af tøj, hvis det er det, du ønsker.

Dine faste udgifter vil derfor typisk være:

– Bolig

– Afdrag på gæld

– Transport

– Forsikringer

– Daginstitutioner

– Vand, varme, el og gas

– Diverse abonnementer

– Faste opsparinger

Ovenfor nævnte vi, at opsparing også er en del af dit rådighedsbeløb. Hvis du hver måned sætter et fast beløb til side, for eksempel til ferie eller til uforudsete udgifter, kan det dog godt siges at være en fast udgift.

Find dit rådighedsbeløb med en budgetskabelon

Hvis du vil finde dit rådighedsbeløb, er den klart nemmeste mulighed for dig, at du bruger en budgetskabelon til det. I den kan du indtaste alle de relevante tal og derefter få vist, hvad dit rådighedsbeløb er. Det bliver altså langt nemmere for dig at vise til for eksempel banken, hvis du gerne vil låne penge.

De fleste banker har en budgetskabelon, som du kan downloade og bruge. Hvis der er en bestemt bank, som du gerne vil tage et lån hos, er det selvfølgelig smartest, at du bruger deres skabelon. Dermed er det hele sat op på den måde, som banken foretrækker. Det er helt sikkert noget, som din bankrådgiver godt vil kunne lide.

Udover at du kan finde en budgetskabelon hos diverse banker, kan du også finde dem ved at søge på nettet. Der kan du finde budgetskabeloner både i Google Sheets og i Excel. Dermed kan du vælge det program, som du bedst kan lide at arbejde i.

Sådan udfylder du en budgetskabelon

Når du først ser en budgetskabelon, kan det godt virke uoverskueligt, hvordan du skal komme i gang med at udfylde den. Den nemmeste måde til at udfylde den er, at du starter med at finde ud af, hvor meget din indkomst er på. Det vil typisk være en lønindkomst, har du andre indkomster for eksempel fra egen virksomhed, aktieinvestering eller børnepenge, der bliver brugt på dine faste eller variable udgifter, skal de selvfølgelig også regnes med.

Efter du har indtastet din indtægt, skal du til at indtaste alle dine faste udgifter. Dem kan du finde en liste over ovenfor. Når du har indtastet dine faste udgifter, viser budgetskabelonen dig, hvor meget der er tilbage hver måned. Det er rådighedsbeløbet.

Når du udfylder en budgetskabelon for at finde dit rådighedsbeløb, skal du altså ikke gå ind og skrive, hvor meget du for eksempel bruger på mad og tøj en given måned.

Sørg for at ændre budgetskabelonen, når dit liv ændrer sig

Budgetskabelonen er altså et uovertruffen værktøj til at give dig et overblik over din økonomi. Det er ikke kun i forbindelse med optagelse af lån, men også i forhold til, at du ikke kommer til at bruge for mange penge i det daglige, og dermed ender med overtræk eller måske endda gæld.

For at være sikker på, at du hele tiden har styr på, hvor stort et rådighedsbeløb du har, bør du opdatere din budgetskabelon, når dit liv ændrer sig. Det er for eksempel:

– Når du flytter

– Når du får et nyt arbejde/mister dit arbejde

– Når du får fællesøkonomi med en kæreste

– Når du får et barn

– Når du går på pension

De nævnte situationer har stor betydning for enten din indkomst eller dine faste udgifter. Derfor er det vigtigt, at du får opdateret budgetskabelonen i den forbindelse. På den måde har du hele tiden et overblik over, hvor mange penge du kan bruge hver måned.

Rådighedsbeløb ved huskøb

Som nævnt er rådighedsbeløbet utrolig vigtigt, når du vil købe et hus. Finanstilsynet har nemlig fastsat nogle minimumssatser for, hvor stort et rådighedsbeløb en person eller et par skal have, for at bankerne må lade dem optage et lån. Er dit rådighedsbeløb for lavt, kan du altså blive afvist på grund af det. Er dit rådighedsbeløb højere end minimumsbeløbet, er det jo bare heldigt for dig.

Udover rådighedsbeløbet ser banken også på, om du har gæld i forvejen, hvor stor en opsparing du har, om der generelt er harmoni i din økonomi, og hvilken fase af dit liv du er i. Der er for eksempel forskel på, om du er studerende, der snart er færdig med sin uddannelse og dermed kommer til at tjene flere penge, eller du snart skal på pension.

Kilde: Sparnord.dk

Rådighedsbeløb som enlig

Er du enlig, regner Finanstilsynet og dermed også bankerne med, at du har brug for et rådighedsbeløb på mellem 5.000 og 6.000 kroner per måned. Beløbet skal som nævnt dække alle andre udgifter end de faste udgifter.

Beløbet er lidt højere for en enlig, end det er per person i et parforhold, da der ofte er flere udgifter forbundet med at være enlig. For eksempel har du ikke i samme udstrækning mulighed for at benytte dig af tilbud, hvor du køber stort ind, lige som du måske heller ikke i samme omfang kan tilberede større portioner af mad. Det løber alt sammen op i den sidste ende, og derfor har du brug for et lidt større rådighedsbeløb.

Kilde: Lendme.dk

Rådighedsbeløb for par

Som par regner man med, at I har brug for mellem 8.500 og 10.000 kroner i rådighedsbeløb per måned. Som par er I to til at dele de variable udgifter hver måned, derfor kan I for eksempel drage fordel af større indkøb, tilberede større portioner af mad, hvilket er billigere, og lignende besparelser.

Hvis du synes, at beløbet lyder af meget lidt, så husk på, at det udelukkende er tænkt som et minimumsbeløb. Har du brug for mere, kan du sagtens have et højere rådighedsbeløb, hvis din økonomi tillader det. Det er rigtig ærgerligt at leve et liv, hvor du føler, at du er nødt til at spare på pengene hele tiden.

Skal du låne penge til en bolig, og har du generelt et højere rådighedsbeløb end det, der er angivet her, skal du selvfølgelig sørge for, at banken tager det med i deres beregninger. Hvis de regner med, at du kan leve for minimumsrådighedsbeløbet, kommer du jo til at sidde alt for stramt i det, hvis du er vant til at bruge flere penge.

Kilde: Lendme.dk

Rådighedsbeløb med børn

Har du hjemmeboende børn, har du selvfølgelig også brug for et rådighedsbeløb til mad, tøj og fornøjelser til dem. Husk på, at udgifterne til institution og lignende ikke er med i rådighedsbeløbet. Den post ligger i de faste udgifter. Hvis du synes, at beløbet virker lidt lille, er det altså, fordi det ikke skal dække institution og lignende.

Man regner med, at du har brug for 2.500 kroner ekstra per måned per hjemmeboende barn, du har. Det er lige meget, om du er enlig forælder eller samlevende.

Rådighedsbeløb som pensionist

Hvis du er pensionist, bør dit rådighedsbeløb være det samme, som personer på arbejdsmarkedet, hvis du gerne vil tage et lån. Du har derfor brug for 5000-6000 kroner som enlig og 8.500 til 10.000 kroner som par.

Selvom du har et højt nok rådighedsbeløb hver måned, kan der dog stadig være sværere for dig at få et boliglån, hvis du er pensionist. Der er mange banker, der er mere betænkelige ved at låne penge til pensionister end til personer på arbejdsmarkedet.

Er du udelukkende interesseret i dit rådighedsbeløb, fordi du gerne vil vide, hvad du kan bruge hver måned som pensionist, behøver det ikke at være så højt, som angivet her. Der er mange pensionister, der er i stand til at klare sig for mindre. Nu hvor du har mere tid, har du for eksempel bedre mulighed for at jagte gode tilbud på mad og tøj, og du har typisk ikke de samme udgifter til pænt tøj, når du ikke længere er på arbejdsmarkedet.

Rådighedsbeløb som studerende

Som enlig studerende kan det virke astronomisk at have et rådighedsbeløb på 5.000 til 6.000 kroner. Det er jo hele din SU! Mange studerende har da også meget lavere rådighedsbeløb end det og klarer sig ganske fint for det.

Det er vigtigt at understrege, at det at være studerende jo ikke er en permanent tilstand. Du kommer til at tjene flere penge en dag, og derfor er det også muligt for dig at klare dig for færre penge, mens du studerer. Du kan bruge færre penge på mad og tøj og har mulighed for at få rabat på en lang række fornøjelser.

På trods af, at du ikke har et så stort rådighedsbeløb som studerende, kan det stadig godt være muligt for dig, at du kan låne penge i banken. Det kommer an på den enkelte banks vurdering af din økonomi. Som studerende har du jo også udsigt til snart at komme til at tjene flere penge, når du bliver færdiguddannet, hvilket vil give dig et større rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløb ved gældssanering

Har du en stor gæld, som du ønsker gældssanering for, er det også vigtigt for dig at vide, hvor stort et rådighedsbeløb, du må have. I det tilfælde er der dog ikke tale om, at du skal have et bestemt beløb hver måned for at kunne opnå gældssaneringen. I stedet er der tale om, at du er sikret, at du har et vist rådighedsbeløb hver måned, så du kan leve ordentligt.

Ved en gældssanering skal du stadig betale noget af din gæld af over de kommende 60 måneder. Du kommer derfor til at have penge til dine faste udgifter og et rådighedsbeløb, der skal dække alle andre udgifter. De resterende penge skal fordeles til dine kreditorer.

Satserne for rådighedsbeløb ved gældssanering er som følger:

– Enlige: 6.720 kroner

– Par: 11.400 kroner

– Børn 0-1 år: 1.840 kroner

– Børn 2-6 år: 2.350 kroner

– Børn 7-17 år: 3.370 kroner

Tallene skal forstås sådan, at hvis I er et par, der har et barn på 5 og et barn på 8 år, får I et rådighedsbeløb per måned på 11.400 + 2.350 + 3.370 = 17.120 kroner.

Kilde: Gaeldsraad.dk

Sådan øger du dit rådighedsbeløb

Hvis du ikke føler, at dit rådighedsbeløb er stort nok til det, du gerne vil kunne købe hver måned, skal du selvfølgelig til at se på, hvordan du kan øge dit rådighedsbeløb. Det er der flere forskellige måder, hvorpå du kan gøre.

Først og fremmest bør du gennemgå dine faste udgifter og se på, om der er nogle af dem, du kan mindske. Det kan være, at du kan finde et billigere TV-abonnement eller mobilabonnement, at du kan begynde at cykle et par dage om ugen i stedet for at tage bilen på arbejde hver dag, eller hvis du vil gå mere drastisk til værks, at du kan flytte til en billigere bolig. Der kan altså være mange penge at hente i den kategori.

Derudover er det selvfølgelig værd for dig, at du ser på, om du kan tjene flere penge. Måske er det på tide, at du beder om en lønforhøjelse til næste MUS-samtale. Det kan også være, at du skal til at se dig om efter et nyt job eller et ekstra job, hvis du ikke føler, at du tjener nok penge nu.

Har du lån, er det også altid en god ide, at du gennemgår dem. Mange tænker, at deres lån er statiske, og at de ikke kan ændres. Men renten og gebyrerne på lån er til forhandling, og du kan derfor altid kontakte din kreditor for at høre, om I kan finde frem til en ny aftale. En lidt lavere rente på lånet kan også føre til en besparelse i den sidste ende.

Budgetter er kedelige

Vil du udelukkende kende dit rådighedsbeløb for at vide, hvor mange penge du kan bruge hver måned, kan det godt være, at du ikke er så motiveret i forhold til at udfylde en budgetskabelon. Det tager tid at finde ud af, hvor mange penge du tjener, og hvor meget dine faste udgifter er på. Det er derfor med god grund, at mange mennesker synes, at budgetter er kedelige.

Har du først udført arbejdet en gang med at identificere, hvor meget du tjener, og hvor meget du bruger, bliver det dog langt nemmere for dig at opdatere det løbende. Du skal bare ændre et tal, når det ændrer sig. Får du for eksempel mere i løn, er det kun det, som du skal ind og ændre.

Er du fuldstændig demotiveret i forhold til at få udfyldt en budgetskabelon, kan du prøve et af de programmer, der viser, hvor meget du bruger på hver kategori hver måned. Der findes programmer, måske endda i din bank, hvor du kan se, hvad du bruger dine penge på. Det er med til at give dig et overblik, og overblik er nøgleordet, når det kommer til at have styr på din økonomi.

Budget som i Luksusfælden

Programmet Luksusfælden har de seneste år været meget populært. Der får danskere, der er havnet i en uoverskuelig økonomisk situation, hjælp til at komme ud af den igen af to eksperter. Eksperterne hjælper dem med at lægge et budget, der er overskueligt for dem.

Vil du gerne have et meget overskueligt budget, så du nemt kan vide, hvor mange penge du har, kan du bygge dit budget op på samme måde. Budgettet i Luksusfælden har følgende kategorier:

– Bolig

– Øvrige faste

– Transport

– Mad

– Diverse

– Gældsafvikling

– Misligholdt gæld

Har du ikke misligholdt gæld, bør du i stedet tilføje en kategori, der hedder Opsparing. En opsparing er jo med til at sikre, at du har luft i økonomien, selvom der opstår en uforudset situation. Samtidig giver opsparingen dig også mulighed for at opnå noget af det, du drømmer om her og nu i stedet for at vente, til du har sparet op til det, eller være nødt til at tage et lån til det.

Kilde: Frinans.dk

Jeg kan ikke overholde et budget

Mange mennesker føler ikke, at de kan overholde et budget. En del af dem interesserer sig ikke for, hvad de bruger deres penge på. De ender derfor med at bruge alt for mange penge på de forkerte ting. Det kan for eksempel være, at de bruger en masse penge på elektronik og tøj, mens de glemmer, at der også skal være penge til mad sidst på måneden.

Hører du til den kategori, er det en god ide for dig, at du skaber overblik i din økonomi ved at fordele dine penge på flere forskellige konti. Du bør have en konto til dine faste udgifter, hvor der hver måned bliver sat et beløb af til dem. Sørg for, at pengene bliver overført automatisk, så du ikke skal forholde dig til det.

Derudover kan det også være en god ide for dig, at du opretter en madkonto. Igen sørger du for, at du har en fast overførsel til den konto. Når du har øremærket pengene til mad, vil det forhåbentlig gøre det sværere for dig, at du kommer til at bruge dem på noget andet.

Når du har sørget for at overføre penge til det, du skal bruge penge på hver måned, kan du bruge resten på det, du vil. Hvis du godt kan lide at bruge penge på en masse forskellige ting, så sørg for, at du har nogle “lommepenge”, som du kan bruge på det, du vil. Dermed bliver din økonomi ikke lige så anstrengt, og du kommer ikke til at føle, at det er en lige så sur pligt at følge et budget.

Så hvad skal jeg bruge rådighedsbeløb og budgetter til?

Som det fremgår af artiklen, kan du bruge rådighedsbeløb og budgetskabeloner på flere forskellige måder. Først og fremmest kan de være en hjælp og støtte for dig i forhold til, at du ved, hvor mange penge du har hver måned. Dermed kommer du ikke til at bruge for mange penge og gældssætte dig unødvendigt.

Rådighedsbeløbet er dog også en rettesnor, hvis du vil tage et lån. Der er det en vigtig indikator for din bank, om du har råd til at betale af på et lån eller ej. Hvis du gerne vil have et overblik over, om du kvalificerer til at tage et lån eller ej, er det altså værd for dig, at du kender dit rådighedsbeløb på forhånd.

Både rådighedsbeløb og budgetter hjælper dig med at skabe overblik over din økonomi, og det er hele nøgleordet i forhold til at have en sund økonomi. Selv, hvis du synes, at det er lidt kedeligt, er det altså vigtigt for dig, at du sætter dig ind i det.

FAQ

Hvad er et rådighedsbeløb?

Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage, når du har betalt dine faste udgifter. Dine faste udgifter er for eksempel husleje, transport, forsikringer, A-kasse, fagforening, daginstitution, el, vand, varme og lignende.

Dit rådighedsbeløb er de penge, du skal bruge på dine øvrige udgifter som mad, tøj, elektronik og fornøjelser. Det er også fra dit rådighedsbeløb, at du skal tage penge til din opsparing. Det er altså vigtigt, at du ved, hvor stort et rådighedsbeløb du har for, at du ikke kommer til at bruge for mange penge.

Hvor meget er rådighedsbeløb på for enlige?

Som udgangspunkt er der ikke noget minimum for, hvor stort et rådighedsbeløb du skal have. For eksempel er der mange studerende, der lever for et meget lille rådighedsbeløb hver måned. Hvis du gerne vil låne penge, er der dog et minimum, der er fastsat af Finanstilsynet. Det er for, at du ikke kommer til at sidde for stramt i det.

Minimumsbeløbet for enlige er på 5.000 til 6.000 kroner per måned.

Beløbet er sat efter, at det er lidt dyrere at være enlig, end det er at være en del af et par. Et par kan typisk gøre brug af “stordrift fordele” ved at købe større portioner mad på tilbud.

Hvor stort et rådighedsbeløb har jeg brug for, når jeg har børn?

Hvis du har børn, skal du lægge 2.500 per barn oveni det rådighedsbeløb, du ellers har. Rådighedsbeløbet for børn skal ikke dække daginstitutioner, det beløb ligger under de faste udgifter. I stedet skal rådighedsbeløbet dække mad, tøj, ferier, fornøjelser og fritidsaktiviteter.