Sådan sparer du penge på indkøb med et madbudget

06. maj / Linnea Brix Larsen Indkøb + madbudget

Hvordan kan du spare penge på indkøb og få mere luft i økonomien med et madbudget? Vi guider dig til at lave et realistisk madbudget eller til at spare yderligere på dit eksisterende madbudget.

Indkøb af mad udgør ofte en stor post i danskernes samlede budget, og det er ikke til at komme udenom, at der skal mad på bordet – og dermed penge op af lommerne – hver eneste dag. Med et realistisk madbudget og gennemtænkte indkøb behøver økonomien dog ikke at løbe løbsk.

 

Hvordan laver jeg et madbudget?

Når du gerne vil lave et madbudget, er det først og fremmest vigtigt at lægge fast, om du ønsker et rent madbudget, eller om du foretrækker et såkaldt husholdningsbudget.

Madbudgettet involverer udelukkende penge til indkøb af madvarer, hvorimod husholdningsbudgettet også omfatter indkøb af andre nødvendige dagligvarer som fx toiletpapir, køkkenrulle, rengøringsmidler, vaskepulver, opvasketabs, tandpasta, shampoo, og hvad du ellers måtte bruge fast i det daglige. Det er også en overvejelse værd, om madbudgettet skal have plads til køb af take-away et fast antal gange om måneden, eller om du ønsker at holde den slags selvforkælelse ude af denne del af dit budget.

 

 

Prioriteter – hvad er vigtigt for dig?

Når du har lagt dig fast på enten madbudget eller husholdningsbudget, er du klar til at se nærmere på dine prioriteter. Nogle mennesker har meget få krav til den mad, de spiser, hvorimod andre har mange værdier og krav, der er i spil, når de køber ind og laver mad. Hvad du prioriterer – og de muligheder du i det hele taget har i din hverdag – har stor indflydelse på, hvad der er et realistisk beløb at afsætte til mad og eventuelt husholdning for dig. Overvej blandt andet:

  • Er økologi eller fairtrade-mærkning vigtigt for dig?
  • Laver du typisk selv mad fra bunden, eller vælger du hellere de nemme (men ofte dyrere) løsninger for at spare tid i hverdagen?
  • Har du behov for specialkost, måske pga. diæt eller allergi?
  • Har du ofte gæster på besøg til spisning, og skal madbudgettet også dække denne ekstraudgift?
  • Har du gode indkøbsmuligheder tilgængeligt i dit nærmiljø, eller er du fx låst til at handle ét (måske dyrt) sted?
  • Hvor meget overskud har du til at holde øje med tilbud, handle det billigste sted etc.?

Alt afhængig af din individuelle situation er der typisk nogle faktorer, der har betydning for det beløb, som det er realistisk for dig at bruge. Tag dig derfor gerne god tid til at overveje, hvad der er vigtigt for dig, og hvad der spiller ind på dine muligheder for at holde et bestemt madbudget.

 

Madbudget – hvor mange penge skal jeg bruge på mad?

Det er meget forskelligt, hvad den enkelte person eller husstand er i stand til at klare sig for, og som før nævnt handler det ligeledes meget om, hvad der prioriteres i madbudgettet. Det er også værd at vide, at det ofte er dyrere pr. person at købe ind som single end det er som par eller familie, og er du vant til at handle til mange, giver det derfor ikke nødvendigvis mening blot at dividere dig frem, hvis du vil lave et realistisk madbudget til én person.

Vejen til et godt og velfungerende madbudget kommer i høj grad af erfaring og løbende finpudsning. Et godt tip er at tracke dit forbrug i en måned ved simpelthen at gemme kvitteringer fra dine indkøb eller skrive alt det ned, du køber som en del af dit mad- eller husholdningsbudget i løbet af måneden. På den måde får du skabt overblik over dine indkøb og får et billede af, hvor niveauet for dit madbudget bør ligge. Fortsæt eventuelt din tracking i mere end blot en måned for et endnu bedre overblik over dit forbrug.

Udover at se på dit eget faktiske forbrug af dagligvarer kan du også hente inspiration (og måske motivation til at spare) ved at spørge andre, hvad de bruger på deres madbudget. Fokuser gerne på husstande, der ligner din egen hvad angår både familiesammensætning og kostvaner. Det giver det mest retvisende sammenligningsgrundlag og dermed information, du reelt kan bruge til noget. Og sæt dig så et mål, og prøv det af, så du løbende kan justere indtil, at du har fundet et passende beløb til din husstands madbudget.

 

20 tips til at spare på madbudgettet

Det er muligt for de fleste at spare penge på madbudgettet ved at være meget bevidst om, hvordan pengene bruges. Mange kan forholdsvist let leve for ganske lidt i en kortere periode, men den billigste mad er desværre sjældent den mest spændende eller sunde mad i det lange løb.

Ønsker du at spise sundt og varieret, men samtidig få mest muligt ud af dit fastlagte madbudget, er det en god start at overveje, om de nedenstående tips kunne give mening for dig.

 

1. Lav (og følg) en madplan

Det kan måske fremstå lidt kedeligt og blottet for spontanitet at lave og følge en madplan.

Hvad der langt fra er kedeligt, er de mange penge og den ekstra tid, du kan spare ved at vide præcis, hvad der skal på bordet til måltiderne, og hvad du derfor skal købe ind. Væn dig samtidig til altid at lave en indkøbsliste og følge den. Så er der ingen dyre impulskøb, ingen forglemmelser og ingen spildtid og frustration ved igen at stå ved køledisken og sukke klokken tyve minutter i aftensmad i selskab med resten af Familien Danmark.

Bruger du lidt tid på at skrue en god madplan sammen til en uge – eller måske endda en måned – ad gangen og skrive en passende indkøbsliste, kan du stryge lige igennem supermarkedet og være sikker på, at du har husket alt det, du skal bruge for at kunne lave mad.

 

2. Tag udgangspunkt i ugens tilbud

I forlængelse af tippet om at lave madplan for at spare penge på dine indkøb, er det oplagt at tage udgangspunkt i ugens tilbud, når du laver din madplan og skriver indkøbsliste.

Der kan være utroligt mange penge at hente hjem ved at kende butikkernes normalpriser og ved dermed at kunne spotte et godt tilbud. Har du overskud til det, og giver det mening i forhold til tidsforbrug og eventuelt brændstofforbrug, hvis du kører bil, er det måske værd at besøge flere forskellige supermarkeder eller dagligvarebutikker for at få den bedste pris. Du kan også blot tage udgangspunkt i ugens tilbud fra din nærmeste forretning og sammensætte en madplan herudfra. Selv få kroners rabat tæller i det store billede.

 

 

3. Køb stort ind på tilbud

At købe stort ind, når der er gode tilbud, kan spare dig for mange penge og for tid brugt på indkøb i det lange løb.

Bruger du en halv time på indkøb hver dag, bliver det til tre og en halv time hver eneste uge, og mon ikke det er tid, du gerne ville have brugt på noget andet end at rende forvirret rundt blandt de mange hylder og muligheder i det lokale supermarked? Samtidig er færre indkøbsture lig med færre impulskøb og dermed ensbetydende med penge sparet.

Det er dog ikke for alle at købe stort ind. Succes med dette tip kræver, at du har plads til opbevaring af dine varer, og at du har styr på din planlægning, så de ekstra indkøb ikke ender som madspild i skraldespanden.

 

 

4. Undgå madspild

Mad i skraldespanden er penge direkte ud ad vinduet.

Køb derfor ikke mere, end du er sikker på, at du kan nå at få brugt, og vær opmærksom på, hvad der typisk har en tendens til at ryge ud, fordi det ikke når at blive spist i tide. Måske det er tid at holde en pause med indkøb af netop denne madvare eller at tænke i nye måder at bruge den pågældende madvare på.

 

5. Lær at elske dine rester

Stort set alle familier har en kultur omkring rester, og madrester er noget, der virkelig kan dele vandene.

Lær at tænke på dine rester som noget lækkert, der gør morgendagens frokost eller aftensmad lettere, fordi du ikke behøver at bruge ret meget tid i køkkenet for at trylle et velsmagende måltid frem. Det er også en mulighed at fryse dine rester ned eller at have en ugentlig restedag, hvor du sikrer, at alle rester fra ugens øvrige dage bliver spist op, så køleskabet er klar til en ny uge.

Måske er resterne nok i sig selv, eller måske du hurtigt kan koge lidt ekstra ris eller pasta, riste en skive rugbrød eller skære lidt grøntsager, der gør resterne til et overdådigt måltid, der sparer dig penge, fordi resterne ikke lider en trist skæbne i skraldespanden.

 

6. Lav gerne dobbeltportion, og frys ned

Undgå at ryge i fastfood-fælden, når du er inde i en travl periode, ved altid at have hjemmelavet ”færdigmad” på lager, der er lige til at tage ud af fryseren, når overskuddet ikke er til at lave mad.

Gør det til en vane at lave dobbeltportion af for eksempel gryderetter, lasagne, pizza, tærte og andet, der egner sig godt til at blive frosset ned, på de dage, hvor tiden er til det. Det kræver sjældent ret meget ekstra arbejde, når du alligevel har gang i komfuret eller ovnen. Til gengæld er det rigtig rart sommetider at kunne springe over, hvor gærdet er lavest, med god samvittighed, fordi den nemme løsning ikke hiver ekstra penge ud af madbudgettet.

 

 

7. Tag dine egne poser eller indkøbsnet med på indkøbstur

I et stramt mad- eller husholdningsbudget er der ingen grund til at bruge penge på nye, dyre indkøbsposer, hver gang du handler. Gør det til en god vane at tage dine egne poser eller måske et par indkøbsnet i stof med dig, når du skal købe ind. Hav dem eventuelt liggende klar i bilen eller i cykelkurven, så du har dem lige ved hånden og ikke selv skal huske på at pakke dem, inden du forlader hjemmet.

 

8. Spis efter sæson

Vil du skære ned på madbudgettet og spise billigt, kan du spare mange penge på mad ved at gå efter råvarer i sæson. Sæt dig godt ind i årstidens frugt og grønt, og glæd dig til hver sæsons spændende udvalg af velsmagende grøntsager, frugt og bær i supermarkedet eller måske direkte fra køkkenhaven.

 

 

9. Bliv helt eller delvist selvforsynende

Det er de færreste af os, der råder over nok plads og jord til at blive 100 % selvforsynende, men lidt har også ret.

Bor du i lejlighed, kan du måske dyrke krydderurter eller chili fra altanen, og har du et lille hjørne af haven, der kan dedikeres til et grøntsagsbed, en bærbusk eller et frugttræ, er det en ganske særlig luksus at kunne dyrke sit helt eget. Frugt og grønt af egen høst smager bare bedre, og så koster det knapt så meget at dyrke selv som at snuppe en tur rundt i supermarkedets grøntafdeling.

 

10. Snup en eller flere kødfrie dage

Det vegetariske og veganske køkken er populært som aldrig før, og der er mange penge at spare ved at ride med på bølgen og snuppe en eller flere kødfrie dage.

Der findes mange gode, men også dyre, erstatningsprodukter på markedet, som vi vil anbefale dig at gå udenom, hvis du ønsker at skære ned på madbudgettet. Eksperimenter i stedet med linser, bønner og tofu, og udvid dit repertoire med nye favoritter fra plantekøkkenet.

 

11. Kig nederst på supermarkedshylden

Ofte er der penge at spare på indkøb ved at orientere dig godt på supermarkedshylden frem for at gribe ud efter den første pakke pasta eller den første dåse hakkede tomater, du ser. Særligt basisvarer som førnævnte findes typisk i mange forskellige mærker og varianter, og mange supermarkeder er så snedige, at de dyre udgaver står lige i øjenhøjde med forbrugeren, imens de billigere – men ofte lige så gode – discountprodukter står nederst på hylden. Husk derfor at lade øjnene vandre nedad på hylden, når du handler, hvis du gerne vil have mest muligt for pengene.

 

12. Hold øje med kiloprisen

Vil du have værdi for dine penge, så hold øje med kiloprisen, der ofte står med småt på supermarkedernes prisskilte. Det giver selvfølgelig ikke meget mening at vælge produktet med den bedste kilopris, hvis mængden ikke matcher, hvad du kan få spist, før maden bliver dårlig, men på basisvarer som pasta, ris, tørrede bønner og linser, mel, havregryn og andre tørvarer, der holder længe, er der ofte en god sum penge at spare ved at vælge efter kilopris, når du køber ind.

 

13. Husk at tjekke kvitteringen

I et skrabet madbudget tæller hver en krone. Tjek derfor altid din kvittering, inden du forlader butikken efter at have handlet. Fejl sker, og selvom der måske kun er tale om småpenge, kan det hurtigt blive til store beløb regnet over måneder og år.

 

 

14. Hæv kontanter hver den 1. i måneden

Du ved sikkert allerede, hvor nemt det kan føles at svinge dankortet. Bliv mere bevidst om de penge, du bruger på indkøb, ved at hæve beløbet i kontanter ved månedens begyndelse og bruge kontanterne frem for dankortet, når du handler i supermarkedet. Det gør det mere håndgribeligt at forstå pengenes værdi og måske overveje indholdet i indkøbskurven en ekstra gang, før du går til kassen og betaler.

 

15. Kig efter datovarer, og se maden med nye øjne

Mad skal spises frem for at ende i skraldespanden. Du kan støtte kampen mod madspild og samtidig få mere for pengene ved at kigge efter datovarer, når du handler.

Mange af de såkaldte stop madspilds-varer kan sagtens holde længe endnu, og for varer, hvor det skal gå lidt ekstra stærkt, hvis maden skal reddes, er det blot om at tænke lidt alternativt og se maden med nye øjne. Plettede bananer kan fryses ned og gemmes til smoothies, eller de kan bruges i en lækker og svampet banankage. På samme måde er de fleste lidt slatne grøntsager perfekte i suppe eller som fyld i fx en omgang spaghetti med kødsauce.

 

16. Kast dig ud i at skralde

Mange butikker tilbyder datovarer til en god pris, men faktisk kan du mange steder sikre dig mad på bordet helt uden at hive dankortet frem.

Hver dag smider supermarkederne massevis af varer ud, der af forskellige årsager ikke længere må sælges i butikken. I langt de fleste tilfælde er der ikke noget galt med maden, og har du mod på at gå på jagt i en container efter forretningens lukketid, kan du måske være heldig at finde noget her, som du kan bruge til at strække dit madbudget lidt længere.

Det er ikke alle butikker, der er lige glade for skraldere. Find eventuelt den lokale gruppe på Facebook for skraldere i dit område, og lad nogle af de mere erfarne skraldere guide dig til, hvordan du griber din første skraldetur bedst an.

 

17. Saml dine indkøb

Vi har skrevet det før, og vi skriver det gerne igen. Jo færre indkøbsture, jo færre fristelser og muligheder for impulskøb. Forsøg dig eventuelt med én stor indkøbstur først på ugen eller måneden, hvor du køber alt det, der kan holde sig længe, og handl derefter kun ved behov for at tanke op på friske varer som mejeriprodukter og frugt. Så får du hurtigt skåret ned på antallet af ture til supermarkedet.

 

 

18. Vær kreativ med dine råvarer

Endnu et tip til at få mere ud af dit madbudget er at øve dig i at tænke ud af boksen.

Er du vant til at følge en opskrift til punkt og prikke, eller har du svært ved at afvige fra, hvordan du plejer at skrue din yndlingsret sammen? Så kan det måske virke meget grænseoverskridende at prøve noget nyt, men at eksperimentere i køkkenet er en rigtig god øvelse i at få brugt det, du har, frem for hele tiden at købe nyt.

Måske du ikke behøver at købe løg, men i stedet kan bruge det enlige forårsløg, der ligger tilbage i køleskabet, eller måske du kan fremtrylle en helt ny favorit-ret på basis af, hvad du lige kan finde i skabene. Prøv at udfordre dig selv, og se, hvad der sker.

 

19. Lav mad fra bunden

Er du glad for at stå i køkkenet, er det måske allerede en selvfølge, at du laver så meget af maden som overhovedet muligt fra bunden frem for at købe helt eller delvist færdiglavede produkter til en høj pris i supermarkedet. Det er for eksempel rigtig hyggeligt at bage sit eget brød eller at lave sin egen tomatsovs til pasta.

Mange ser det dog som både tidskrævende og måske endda lidt grænseoverskridende at skulle lave mad fra bunden, men se det eventuelt som en udfordring, der hurtigt gør dig mere fortrolig med de forskellige råvarer og processer i et køkken. Hvem ved, måske du bliver bidt af at lave mere og mere af din mad selv – eller om ikke andet rigtig glad for den besparelse i madbudgettet, der typisk følger med, når du laver mad fra bunden.

 

20. Hold løbende øje med dit madforbrug

Har du sat dig et ambitiøst mål om, hvordan niveauet for dit madbudget skal ligge, er det vigtigt, at du løbende igennem måneden holder øje med, hvor mange penge der er brugt indtil videre. Gør du ikke det, kan du i værste fald risikere at stå uden penge til mad sidst på måneden.

En rigtig god metode til at sikre, at der er penge tilbage, når måneden bevæger sig mod sin ende, er ved på forhånd at have inddelt madbudgettets penge i fire eller fem alt efter, hvor mange uger den pågældende måned har. På den måde ved du, hvor meget der er råd til at købe ind for hver uge, uden at kontoen pludselig er tom.

 

Nye vaner tager tid

Det tager tid at ændre vaner og at komme ind i en god rutine. Har du tidligere brugt mange penge på indkøb og måske slet ikke haft et fast beløb at rette dig efter i form af et madbudget, kan det derfor godt føles overvældende at skulle i gang med at tænke over, hvor du lægger dine penge. Vi håber, at vores tips og gode råd giver dig lyst til og mod på at ændre én lille vane ad gangen, så du kan komme nærmere dit økonomiske mål.

FAQ

Hvad er et husholdningsbudget, og hvad kan det indeholde?

Et husholdningsbudget omfatter, udover mad, også dagligdags fornødenheder til husholdningen. Det kan for eksempel være rengøringsmidler, opvasketabs, toiletpapir, køkkenrulle, tandpasta og shampoo. I nogle småbørnsfamilier indgår bleer og eventuelt modermælkserstatning også i husholdningsbudgettet.

Hvad er et madbudget?

Et madbudget dækker over det beløb, du har til rådighed til indkøb af mad og eventuelle andre dagligvarer til husholdningen.

Hvordan kan jeg spare penge på mine indkøb?

Der er mange måder at spare penge på madbudgettet. Vores top 5:
– Lav madplan.
– Køb så meget som muligt på tilbud.
– Lav mad fra bunden.
– Spis efter sæson.
– Drop kødet én eller flere gange om ugen.

Hvorfor lave et madbudget?

Et madbudget skaber overblik i forhold til, hvor mange penge du har råd til at bruge på mad over en given periode, for eksempel i løbet af en uge eller måned. Et realistisk madbudget sikrer, at du aldrig bruger flere penge på mad, end hvad der passer til din økonomi.