Skat: Den komplette guide til skat i Danmark

28. april / Emilie Jacobsen Skat

Du skal betale skat på alle former for indkomst. Det er både på løn, aktier, arv og i nogle tilfælde også gaver. Her kan du læse om skattesatserne på de forskellige former for indtægt og om de forskellige fradrag, du har mulighed for at få i skatten.

Der er kun to ting, der er sikre her i livet: Døden og skatterne, sagde Benjamin Franklin. Døden må forblive et mysterium, men du kan i det mindste få styr på din skat. Hvis du tager dig tiden til det. Det kan nemlig være noget af en jungle at finde rundt i de mange forskellige regler og ikke mindst de mange forskellige procentsatser.

Mange ser skat som noget irriterende eller dårligt. Har du styr på det, og betaler de penge, du skal, er det dog også en form for gevinst for dig i den sidse ende. Skatten er det, der gør, at du kan komme gratis på hospitalet, at dine børn kan gå gratis i skole, at vejene bliver vedligeholdt og meget andet.

Indkomstskat

Har du en indkomst fra enten lønarbejde, selvstændig virksomhed eller aktier, kommer du ikke udenom, at du skal betale skat af det. Det samme kan være tilfældet med penge, du får, arv og gevinster.

Det er derfor vigtigt, at du holder styr på i løbet af året, hvor meget du skal betale i skat, ellers kan du ende med at få et skattesmæk, når årsopgørelsen kommer – og det kan fuldstændig kuldsejle din økonomi, hvis du ikke passer på.

Meget skat bliver trukket, inden du overhovedet får pengene udbetalt. Er du lønmodtager, behøver du slet ikke at forholde dig til din skat på samme måde, som hvis du er selvstændig. Når du er lønmodtager, sørger din arbejdsgiver nemlig for, at din skat bliver betalt for dig.

Opbygning af skat

Din skat er ikke bare en samlet skatteprocent, der bliver pålagt de penge, du tjener. Den er opbygget af mange forskellige kategorier af skatter. Derfor vil det også være forskelligt, hvor meget du betaler i skat alt efter, hvor meget du tjener, hvad du tjener dine penge på, og hvor du bor henne.

– AM-bidrag – Du betaler AM-bidrag på 8 % af de fleste former for indtægt. Det gælder både for lønindkomst, honoraropgørelse og feriepenge.

– Bundskat – Du betaler en bundskat på 12,16 % af din indkomst, der ligger over personfradraget på 46.200 kr (2021 tal)

– Kommuneskat – Kommunerne fastsætter selv, hvor meget skatten skal være på. Der er derfor forskel på, hvor meget du betaler i skat alt efter, hvor du bor henne.

– Topskat – Topskatten er en ekstra skat på 15 %, der bliver pålagt den portion penge, du tjener over grænsen, når dit AM-bidrag er fratrukket. I 2021 skal du tjene 544.800 kroner om året, når dit AM-bidrag er trukket.

– Kirkeskat – Hvis du er medlem af den danske folkekirke, betaler du kirkeskat til at vedligeholde kirkerne. Kirkeskatten varierer alt efter, hvilken kommune du bor i. I 2021 var den i gennemsnit på 0,93 %. Du kan slippe for kirkeskatten ved at melde dig ud af folkekirken.

Kilde: Samlino.dk

A-skat vs. B-skat

A-skat og B-skat hører uløseligt sammen med A-indkomst og B-indkomst. Er du almindelig lønmodtager, er det slet ikke sikkert, at du behøver at beskæftige dig med B-indkomst og B-skat. I det tilfælde vil pengene fra dit lønmodtagerjob nemlig være din A-indkomst, og det, du betaler A-skat af.

Har du flere jobs, er freelancer, får honorarer og har en virksomhed, skal du dog være opmærksom på forskellen på A-indkomst og B-indkomst. Indtægterne fra de ovenstående bliver nemlig regnet som B-indkomst. Det betyder også, at du betaler B-skat af dem.

De ovennævnte jobs kan være nogle, du har ved siden af et lønmodtagerarbejde. I det tilfælde vil du både betale A-skat og B-skat. Du kan dog også komme ud for, at du kun betaler B-skat, hvis du lever af de ovenstående. I det tilfælde er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på at få betalt skat i løbet af året eller sparet op til at betale det i slutningen af året, da du alene er ansvarlig for at betale skat af din indkomst.

Kilde: laanekassen.dk

Hovedkort vs. frikort vs. bikort

Du har sikkert hørt de forskellige betegnelser før: hovedkort, frikort og bikort. Men hvad dækker de egentlig helt konkret over, og hvilken af dem skal du bruge?

Frikortet henvender sig til dig, der tjener mindre, end dit personfradrag er på. Det er forskelligt, hvor stort dit personfradrag er, men som udgangspunkt ligger det i 2021 på 46.700 kroner om året for alle over 18 år. Hvis du er under 18 år, hvilket mange der bruger et frikort, er, er dit personfradrag som udgangspunkt på 36.900 kroner om året.

Du bruger dit hovedkort til din indtægt, hvis den overstiger dit personfradrag, og du har en fast indtægt i løbet af året. Har du et lønmodtagerjob, vil du derfor benytte dit hovedkort til det. Du betaler skat af al den indkomst, der overstiger dit personfradrag.

Bikortet er til dig, der har selvstændig virksomhed, er freelancer eller på anden måde tjener honorarer. Det kan være ved siden af dit arbejde, eller det kan være, at du udelukkende tjener penge på den måde.

Er du i tvivl om, hvilket skattekort du bruger, kan du altid tjekke det inde på Skats hjemmeside.

Kilde: it-borger.dk

Årsopgørelsen vs. forskudsopgørelse

Når det kommer til at betale skat, er der to opgørelser, som du skal være særligt opmærksom på. Det er årsopgørelsen og forskudsopgørelsen. Årsopgørelsen er typisk tilgængelig omkring 15. marts. Den viser alt det, du har tjent og betalt i skat i løbet af året før. Hvis du føler, at du har betalt for meget i skat, er det altså den, du skal dobbelttjekke. Det er også på årsopgørelsen, at du kan se, om du får nogle penge tilbage i skat.

Forskudsopgørelsen gælder for det nuværende år og er en oversigt over, hvor meget du regner med at komme til at tjene, og hvor meget du derfor skal betale i skat. Hvis din indtjening ændrer sig, for eksempel hvis du begynder at studere, går på pension eller bliver arbejdsløs, skal du altså ind og rette i din forskudsopgørelse, så pengene stemmer året efter, når årsopgørelsen kommer.

Det er dog ikke kun din indtægt, du skal huske at indføre i forskudsopgørelsen. Du skal også sørge for, at dine fradrag er korrekte. Du skal derfor holde øje med, om der er opgivet, hvor meget du indbetaler til pensionsopsparing, kørselsfradrag, hvor meget du har doneret til velgørende formål og en række andre fradrag.

Hvad hvis jeg har betalt for meget i skat?

Hvis du har betalt for meget i skat, skal du selvfølgelig sørge for at rette enten din forskudsopgørelse eller din årsopgørelse. Opdager du, at du betaler for meget i skat i det skatteår, der er i gang, kan du gå ind og rette i din forskudsopgørelse, så beløbet bliver ændret. Dermed vil skat kunne udligne, så du ikke betaler så meget skat i den sidste del af året, hvis du har betalt for meget i den første del af året.

Opdager du først, at du har betalt for meget i skat, når årsopgørelsen kommer, er det vigtigt, at du får rettet i den. Du kan rette i årsopgørelsen frem til 1. maj fire år frem i tiden. Fristen for at rette i din årsopgørelse for 2020 er altså 1. maj 2024. Når du giver dine oplysninger, vil Skat kunne se, at du har betalt for meget, og du får derfor pengene tilbage.

Jeg skylder skat penge

Du kan selvfølgelig også komme ud for, at du har betalt for lidt i skat. I det tilfælde skal du igen ind og rette i din forskudsopgørelse, hvis du opdager det i det skatteår, der er i gang. Gør du det, kommer du til at betale mere skat i de resterende måneder af året.

Det kan også være, at du først opdager, at du skylder skat penge, når du får din årsopgørelse 15. marts året efter. Der kan være mange grunde til, at du er endt med at skylde skat penge. Det kan for eksempel være, at du har købt en bolig og har glemt at opgive ejendomsværdiskatterne på din forskudsopgørelse, eller at du har betalt mindre ind til din pension, end der er opført på forskudsopgørelsen.

Når du skylder skat penge, løber der renter på. Hvis du vil slippe med færrest mulige renter, bør du altså betale hurtigst muligt. Fra 1. januar til 1. juli løber der 1,8 % i renter på det, du skylder til skat. Fra 1. juli kommer der et fast procenttillæg på 3,8 % på.

Hvis du ikke har betalt, hvad du skylder til skat inden 1. juli, regner de beløb under 21.798 kroner med i din skat for næste år. Beløb over 21.798 kroner skal du betale i tre rater i august, september og oktober.

Du kan godt komme ud for, at du oprindeligt havde fået penge tilbage i skat et år, men at Skat så har gennemgået din årsopgørelse igen og fundet, at tallene er forkerte, og at du alligevel skylder dem penge. Hvis du skal betale overskydende skat tilbage, kommer det også til at foregå i tre rater.

Kilde: skat.dk

Fradrag i din skat

Der er en række fradrag, du skal være opmærksom på, når du betaler skat. Fradragene er nemlig noget, som du kan trække fra, så du ikke skal betale lige så meget i skat. Hvilke fradrag du kan trække fra, kommer dog helt an på din situation.

Der er et fradrag, som vi alle har: personfradraget. Det er et bundfradrag, der er på 46.700 kroner om året for personer over 18 år og 36.900 kroner om året for personer under 18 år. Personfradraget optræder ikke på din forskudsopgørelse eller årsopgørelse, men bliver automatisk trukket fra de penge, du tjener.

Andre fradrag

Derudover er der også en række andre fradrag, du har mulighed for at få.

– A-kasse og fagforening – Du kan trække op til 6000 kroner om året fra i skat, når du indbetaler til A-kasse og fagforening

Velgørenhed – Donerer du penge til velgørende organisationer, kan du også trække en del af det beløb fra i skat. De fleste foreninger i Danmark opgiver til skat, hvor mange penge du donerer til dem. Det er dog altid en god ide, at du tjekker på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen, om beløbet er korrekt. I 2021 kan du trække beløb op til 17.000 kroner om året fra.

– Bidrag til pensionsordning – Du kan trække op til 74.700 kroner om året fra i skat i 2021 på det, som du og din arbejdsgiver indbetaler til din pensionsordning

– Fradrag i forbindelse med arbejde – Har du mere end 12 kilometer til arbejde, kan du få befordringsfradrag – uanset hvordan du kommer på arbejde. Rejser du i forbindelse med dit arbejde, kan du også trække i skat. Det samme gælder udgifter til for eksempel arbejdstøj og arbejdsrelaterede kurser.

– Renter – betaler du renter på et banklån, realkreditlån, forbrugslån eller en kontokortordning, får du automatisk fradrag for renterne.

– Håndværkerfradrag – I nogle tilfælde kan du trække udgifterne til en håndværker fra i skat. Reglerne er mange, så du bør selv læse op på dem eller kontakte skat for at være sikker på, om du kan trække dine udgifter fra eller ej.

– Fradrag for ægtefællebidrag og børnebidrag – Hvis du er blevet skilt og betaler ægtefællebidrag, eller du har et barn, du ikke bor sammen med, som du betaler børnebidrag til, vil du i begge tilfælde kunne trække udgifterne fra i skat.

Kilde: skat.dk

Skat på pensioner

I Danmark har vi som udgangspunkt tre forskellige pensionsordninger at vælge imellem. Det er ratepension, livrente og aldersopsparing. Der er forskel på, hvordan de tre er beskattet. Hvis du selv skal stå for at indbetale til din pension, eller du overvejer at oprette en ekstra pensionsopsparing, er det derfor vigtigt, at du sætter dig ind i skattereglerne i forbindelse med dem.

Indbetalinger til ratepension og livrente kan du begge for fradrag for. Når du begynder at få udbetalt din pension, betaler du skat af den. Hvor meget du betaler i skat, afhænger af, om du har andre indtægter på det tidspunkt, og hvilke fradrag du har. Du betaler løbende 15,3 % i skat af afkastet på din pension.

Du kan ikke trække indbetalinger til aldersopsparingen fra i skat. Du indbetaler altså til den med penge, som du allerede har betalt skat af. Derfor er der heller ikke skat på pengene, når du får dem udbetalt igen.

Aldersopsparingen er en afløser for kapitalpensionen. Har du en kapitalpension, kan du ikke længere trække indbetalinger til den fra i skat. Når du får din kapitalpension udbetalt, skal du betale 40 % i skat.

Hvis du vil have en af dine pensionsopsparinger udbetalt før tid, kommer du til at betale en højere skat af dem, end hvis du venter, til du har nået pensionsalderen. Dog ikke, hvis der er tale om, at du går på førtidspension eller en af de andre grunde, der ikke regnes for at være utide. Hvis du får ratepension og livrente udbetalt før tid, skal du betale 60 % i skat. Hvis du får kapitalpension udbetalt før tid, skal du betale 52 % i skat. Får du aldersopsparing udbetalt før tid, betaler du 20 % i skat.

Kilde: jyskebank.dk og skat.dk

Skat på aktier og andre værdipapirer

Har du aktier, skal du også være opmærksom på, hvordan skatten er på dem, og hvordan de er beskattet. I forhold til aktier og værdipapirer skelner man mellem, om de er realisationsbeskattede eller lagerbeskattede.

Er dine aktier realisationsbeskattede, betyder det, at du kun betaler skat, når du sælger dem og dermed realiserer pengene. Hvis du taber penge på dine aktier, kan du trække det fra i skat. Er dine aktier lagerbeskattede, betyder det, at du hvert år betaler skat af dit årlige afkast, uanset om du har realiseret det eller ej.

Aktieindkomst beskattes som udgangspunkt med 27 %, når den er under 56.500 om året i 2021. Al indkomst, der ligger over den grænse, betaler du 42 % i skat på. Hvis du er gift, skal du huske, at du kan bruge din ægtefælles fradrag. Investerer din ægtefælle ikke i aktier, skal du altså først betale 42 %, når du tjener mere end 113.000 om året.

Vil du ikke betale så meget i skat på dine aktier, kan du oprette en aktiesparekonto. Gennem den har du mulighed for at investere 100.000 kroner i aktier. Kontoen er lagerbeskattet, hvilket betyder, at du betaler skat af dit afkast på kontoen, uanset om du har realiseret det eller ej. Til gengæld betaler du kun 17 % i skat.

Skat på arv

Når du arver penge, skal du betale boafgift af den. Det er også en form for skat. Boafgiften er på 15 %, hvis du hører til den afdødes nærmeste familie. Det vil sige alle former for børn: døtre, sønner, børnebørn, oldebørn, adoptivbørn, plejebørn og stedbørn. Derudover er det også forældre, nuværende og tidligere ægtefæller og personer, der har boet sammen med den afdøde i mindst to år.

Hvis du ikke hører til den nærmeste familie, skal du betale 25 % i boafgift. Det er for eksempel, hvis du er søskende, nevø eller niece til den afdøde.

Du betaler ikke boafgift af hele arven. Der er et bundfradrag på 308.800 kroner i 2021. Det er altså kun den andel, der overstiger det beløb, du betaler boafgift af.

Kilde: skat.dk

Skat på gaver

Hvis du modtager en dyr gave eller et stort pengebeløb i gave, skal du være opmærksom på, at du måske skal betale skat af det. Om du skal kommer an på, hvem du modtager gaven fra. Hvis du får en gave af din ægtefælle, skal du ikke betale skat af den, når det er en kontant gave.

Forældre kan give deres børn op til 68.700 kroner om året i gave i 2021 uden, at de skal betale skat af dem. Det er uanset, om der er tale om biologiske børn, adoptivbørn eller stedbørn. Det samme er tilfældet for bedsteforældre. Vil du give dit svigerbarn en gave, kan du give 24.000 kroner om året, hvis dit barn er i live, og 68.700 kroner om året, hvis dit barn ikke er i live.

Vil du give en pengegave til dine søskende, skal du altid opgive beløbet til skat. Du betaler 15 % i skat af pengegaver. Er en grænse på, for eksempel gaver fra forældre til børn, betaler børnene 15 % skat af den del af gaven, der er over 68.700 kroner.

Kilde: skat.dk

Skat i forbindelse med køb og salg af bolig

Når du køber en bolig, skal du sørge for at rette i din forskudsopgørelse, så du kommer til at betale det rette beløb i skat. Du kan trække renterne til banklån og boliglån fra i skat. Det sker som regel automatisk, men tjek for en sikkerheds skyld, at de fremgår. Derudover skal du betale ejendomsværdiskat, hvis du har købt en ejerbolig.

Når du køber en bolig, kan det også være en god ide, at du ser på andre fradrag. Hvis du skal have udført forbedringer på boligen, kan det være, at du kan gøre brug af håndværkerfradraget. Hvis du flytter mere end 12 kilometer væk fra dit arbejde, kan du få befordringsfradrag.

Når du sælger en bolig, er penge, du tjener på den, skattefrie, hvis du overholder parcelhusreglen. Den siger, at du skal have boet i ejendommen op til, at du sælger den. Du skal altså betale skat af fortjenesten på en udlejningsbolig.

I forbindelse med salg af din bolig, er det også vigtigt, at du sørger for at rette din forskudsopgørelse, så pengene passer. Det er lige meget, om du flytter til en anden ejerbolig, eller du flytter i en lejebolig.

Kilder: skat.dk og bolius.dk

Kan jeg slippe for at betale skat?

Måske kan du huske, at Mogens Glistrup pralede med, at han havde en trækprocent på 0 % i skat. Det er dog de færreste, der kan slippe så billigt i skat og husk på, at han også endte med at få en dom for skattesvig.

Hvis du kan leve for under bundfradraget på 46.700 kroner i 2021, kan du bruge dit bundfradrag, så du stort set ikke betaler skat. Da det er de færreste, der kan leve for så få penge, må du derfor nok regne med, at du skal blive ved med at betale din skat – og så have fokus på alt det gode, som du får ud af at betale den: gratis skoler, hospitaler, veje og meget andet.

FAQ

Hvad er personfradraget?

Personfradraget er et bundfradrag på din indtægt. Det er altså en del af din indtægt, som du ikke betaler skat af. Det er ikke at se på dit skattekort, men det bliver automatisk indregnet. I 2021 er personfradraget på 46.700 kroner om året for personer over 18 år og 36.900 kroner om året for personer under 18 år.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler skat?

Hvis du ikke betaler skat, vil Skat højst sandsynligt undre sig over det og kontakte dig. Der kan være en god grund til det, for eksempel at du ikke har en indkomst i øjeblikket og lever af din opsparing. Hvis de mener, at du skal betale skat, vil de dog sørge for at inddrive pengene.

Hvordan betaler jeg skat tilbage?

Hvis du har fået at vide i din årsopgørelse, at du skylder penge i skat, kan du vælge at betale alle pengene på en gang eller at vente med at betale dem, så de bliver overført til dit skattekort året efter. Hvis du skylder mere end 21.798 kroner i skat, skal du dog det, der ligger over det beløb, i tre rater i august, september og oktober.