Kryptovaluta – er det fremtidens betalingsmiddel?

Kryptovaluta bliver i dag primært brugt til investering, men der er store muligheder i det som betalingsmiddel i fremtiden. Valutaen er nem at tilgå og har ikke høje veklse gebyrer som nogle andre valutaer.

Det første land, El Salvador, har allerede indført kryptovalutaen Bitcoins som officielt betalingsmiddel, Nets arbejder på at skabe en løsning, så kryptovaluta kan bruges som betalingsmiddel, og firmaer som Facebook og Visa arbejder på at skabe deres egne kryptovalutaer.

Der kan derfor ikke være nogen tvivl om, at kryptovalutaer i den ene eller anden form er kommet for at blive. Det er næppe sikkert, at den helt kommer til at kunne udkonkurrere nationale valutaer, men der kan nok ikke være tvivl om, at kryptovalutaer kun kommer til at være en endnu mere integreret og naturlig del af vores hverdag i fremtiden.

Kryptovaluta for begyndere

Kryptovaluta er en virtuel valuta, der udelukkende eksisterer digitalt. Den er ikke bundet op til andre valutaer, og der bliver ikke trykt penge som med et lands valuta.

Kryptovaluta udmærker sig ved at være en decentral valuta, hvilket betyder, at den ikke er ejet af en stat. Det gør det også sværere at kontrollere den, hvorfor noget kryptovaluta derfor har fået et lidt dårligt ry, fordi det bliver brugt i forbindelse med kriminalitet. Det er dog muligt at bruge kryptovaluta sikkert og i høj grad sikre det mod brug i forbindelse med kriminalitet. Sikkerheden vil kun blive øget fremadrettet.

Bitcoin var den første kryptovaluta og dukkede op i 2009. Skaberne bag bitcoin er anonyme. De havde skabt den helt nye og banebrydende teknik blockchain, der er grundpillen i bitcoin. Det er en teknik, hvor hver transaktion der bliver foretaget bliver kædet sammen med de tidligere, hvilket giver en block, der er næsten umulig at genskabe eller hacke.

Valutaen nåede et højdepunkt i 2017-2018, hvor mange tjente rigtig mange penge på den. Der er dog også mange, der har mistet betydelige mængder af penge på bitcoins. Prisen fortsætter med at gå op og ned alt efter, hvad udbud og efterspørgsel er.

Mining af kryptovaluta

Du har måske hørt udtrykket at “mine bitcoins” eller “mining af bitcoins”. Det er udtryk, der henviser til, at bitcoin minder meget om en form for digitalt guld. Det er bestemt fra start af, at der er et begrænset antal af bitcoins. De skal brydes frem ved at løse komplicerede matematiske ligninger. Det er ikke mennesker, der sidder og gør det, men servere.

Den server, der først kommer frem til svaret på den matematiske ligning, får den bitcoin. Der er altså rigtig mange penge i at være den første til at gøre det, og der er derfor mange, der kæmper om at være det.

De mange servere, der står og arbejder dag og nat, skaber dog også et klimamæssigt problem, da de bruger enormt meget strøm og ofte står i lande, der bruger kul til at fremstille strøm. Du kan læse mere om, hvor stort et strømforbrug bitcoins egentlig har, længere nede i teksten.

Fordele ved kryptovaluta

Der er mange fordele ved kryptovaluta. Først og fremmest er det valuta, der er en meget høj sikkerhed med. Blockchain-teknologien er meget sikker, og det er svært at skabe falsk valuta. Samtidig er det en valuta, der kan bruges på tværs af landegrænser. Der er dermed ikke noget vekselgebyr, hvilket gør det nemt at sende penge på tværs af landegrænser.

Det er også en af grundene til, at El Salvador har indført den som officielt betalingsmiddel. Der er mange el salvadorianere, der bor og arbejder uden for landet og hvert år sender omkring 6 millioner dollars tilbage til deres hjemland. Der er høje gebyrer på at overføre penge, og det tager lang tid. Det vil gå langt hurtigere og være billigere, når de bruger bitcoin.

En tredje fordel, som mange lægger vægt på, er, at du kan være anonym, når du bruger kryptovaluta. Du skal bare have en kryptovalutapung, og den er dit ID ikke linket til på samme måde, som dit navn er til en bankkonto.

En fjerde fordel er, at kryptovaluta ikke tilhører et bestemt land. Den er uafhængig, hvilket mange godt kan lide. Fordi den er uafhængig, bliver den ikke påvirket på samme måde som en national valuta, når politikere tager beslutninger, eller der finder kriser sted.

Ulemper ved kryptovaluta

Selvom der er mange fordele ved kryptovaluta, er der også nogle ulemper ved dem. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dem, hvis du overvejer at handle eller investere i kryptovaluta. Ulemperne er også nogle af dem, der er nødt til at blive ryddet af vejen, hvis kryptovaluta skal blive mere udbredt som betalingsmiddel i fremtiden.

Først og fremmest er det en stor ulempe ved kryptovaluta, at den er så påvirket af udbud og efterspørgsel. De store valutaer som dollars, euro og selvfølgelig også vores egen krone er langt mere stabil end for eksempel bitcoin. Hvor en bitcoin den ene måned kan være 60.000 dollars værd, kan den den næste måned kun være 40.000 dollars værd. Det kan udgøre et kæmpe problem i forhold til at betale for import og eksport.

Derudover er der et problem med, at kriminelle bruger kryptovaluta til at handle med, netop på grund af den anonymitet som mange påskønner. Det har givet kryptovalutaer et lidt dårligere ry.

Endelig er der et stort problem i forhold til, at det kræver enormt meget strøm at mine og opbevare kryptovaluta. 0,46 % af verdens strømforbrug går til at mine og opbevare bitcoin. Det er mere end hele Danmarks strømforbrug. Det skyldes blandt andet, at kryptovaluta ofte bliver minet og opbevaret på servere i tredje verdens lande, hvor den foretrukne kilde til strøm er fossile brændstoffer som kul. Hvis kryptovaluta skal være gangbart som betalingsmiddel i fremtiden, er der altså brug for, at bliver fundet en grønnere måde at mine og opbevare dem.

De største spillere på kryptovalutamarkedet

Der findes i dag et væld af forskellige kryptovalutaer på markedet. Du har sikkert set overskrifterne med, at en kryptovaluta kommer på markedet den ene dag og så er mange millioner af dollars værd den næste. Det kan derfor værd svært at følge med i, hvilke der findes, og vi kan umuligt nævne dem alle.

Der er dog nogle spillere, der gennem en årrække har formået at være blandt de mest toneangivende på kryptovalutamarkedet. Dem kommer vi ind på her:

Bitcoin – Bitcoin var den første og er stadig den mest populære kryptovaluta. Den står for 70 % af alle handler på markedet. Det skyldes blandt andet også, at der findes nogle former for kryptovaluta, som du ikke kan købe med almindelige penge. I stedet skal du købe dem med bitcoins. For mange er bitcoins altså en uundgåelig vej ind i kryptovalutaens verden.

Ethereum – Ethereum er den næstmest populære form for kryptovaluta. Den fungerer ikke helt på samme måde som bitcoin, hvor den bliver minet. Der er i princippet et uendeligt antal Ethereum -coins. De bliver frigivet på forskellige tidspunkter, hvor ethereum-fællesskabet bestemmer, hvor mange der skal frigives ad gangen.

Ripple – Ripple er den tredjemest populære form for kryptovaluta. Den er skabt, så den er nem at handle med, og handler med Ripple går meget hurtigt. Derfor er den også en kandidat til at være en af fremtidens betalingsmidler. Der er dog nogle, der ikke er så vilde med Ripple, fordi det ikke er en decentraliseret kryptovaluta, som bitcoins er.

Dogecoin – Dogecoin er et eksempel på en kryptovaluta, der på kort tid nåede stor popularitet. Programmøren bag ønskede at skabe en kryptovaluta, der var mere tilgængelig for investorer end bitcoins. Der bliver tilført 5,2 millarder dogecoins hvert år.

Sikkerhed i forbindelse med kryptovaluta

Der er en række sikkerhedsproblemer forbundet med kryptovaluta, som den fungerer i dag, der selvfølgelig skal være løst, for at kryptovaluta kan blive udbredt som betalingsmiddel i fremtiden. Vi har været inde på, at anonymiteten i forbindelse med handlerne gør det nemt for kriminelle at bruge kryptovaluta til deres aktiviteter.

Derudover er der også en række andre sikkerhedsproblemer, som udbyderne af kryptovaluta er nødt til at skabe sikkerhed omkring. Et af problemerne er, at kryptovaluta bliver opbevaret i digitale punge hos forskellige udbydere. Hvis de udbydere bliver hacket, er det muligt for hackerne at stjæle de kryptovaluta, der ligger i dem.

Det skete i foråret 2021, hvor en gruppe af hackere formåede at stjæle kryptovaluta for 600 millioner dollars, svarende til 3,8 milliarder danske kroner fra platformen Poly Network. Hackerne leverede efterfølgende en del af pengene tilbage, da de sagde, at deres pointe var at vise sikkerhedsfejlene, ikke at stjæle pengene. For at folk i fremtiden kan føle sig sikre ved at bruge kryptovaluta som betalingsmiddel, er det dog selvfølgelig et system, der skal dæmmes op for.

Hvor kan jeg bruge kryptovaluta som betalingsmiddel?

Det er stadig ikke muligt for dig at gå ned og købe en liter mælk og betale med bitcoins eller ethereum. De steder, hvor du rent faktisk kan købe konkrete produkter for dine penge, er stadig meget få. Tidligere havde du mulighed for at købe en Tesla for bitcoins, men de har droppet den mulighed igen.

Derfor bliver kryptovaluta primært set som et investeringsmiddel i øjeblikket. Et af de steder, hvor du har mulighed for at bruge kryptovaluta, er for eksempel på et online casino. Da det alligevel er online, passer de digitale kryptovalutaer perfekt til dem. Hvis du har nogle kryptovaluta coins, som du ønsker at bruge, kan du derfor holde øje med, hvilke casinoer der tager imod dem.

Det er svært at købe konkrete ting, og der er lang vej, før kryptovaluta egentlig er et betalingsmiddel.

Investering i kryptovaluta

Udover at du i nogle tilfælde har mulighed for at bruge kryptovaluta som betalingsmiddel, har du også mulighed for at investere i det. Dermed kan du spekulere i at købe kryptovaluta til en billig pris og sælge den dyrt, når efterspørgslen stiger på den.

Du har helt sikkert hørt historier om folk, der har tjent store summer på bitcoins i 2017 og 2018 – og måske har du også hørt historier om folk, der mistede en masse penge på bitcoins i samme periode.

Lige som med al anden investering er der altså ikke noget, der er sikkert, når det kommer til at investere i kryptovaluta. Hvis du interesserer dig for det, og du gerne vil følge med i de forskellige former for valuta, er det oplagt for dig at kaste dig ud i det.

Når du gerne vil investere i kryptovaluta, skal du starte med at oprette en pung eller en wallet hos en børs. Det kan for eksempel være Etoro, der er en af de mest brugte for danske købere. Undersøg dog markedet og dine muligheder, inden du kaster dig ud i det. Det kommer også helt an på, hvilke kryptovalutaer du gerne vil investere i.

Invester i ETN’er med kryptovaluta

Hvis du ikke har lyst til at investere i selve kryptovalutaen, kan du også vælge at investere i en ETN, der ejer en række forskellige former for kryptovaluta. På den måde behøver du ikke selv at købe dig ind i en række forskellige for at sprede din risiko, men skal bare købe dig ind i en enkelt ETN.

Du kan købe en ETN det samme sted, som du køber aktier. Hvis du allerede er i gang med at købe aktier, er det altså nemt for dig at supplere med en ETN også. Er du ikke i gang med at købe aktier, kan det stadig føles rarere for dig, at du bare skal oprette et aktiedepot hos for eksempel din bank for at komme i gang med det.

Det er hurtigt at enkelt at handle med en ETN i forhold til nogle former for kryptovaluta. Derfor er det noget, som mange foretrækker. Har du ikke investeret i kryptovaluta før, kan det også være en måde for dig at komme i gang med det på. Så kan du altid senere finde ud af, om du vil investere i selve kryptovalutaerne.

Gearing af kryptovaluta

At geare en investering betyder, at du låner penge til at handle for. Du kan derfor sagtens geare dine investeringer af kryptovaluta, hvis du ønsker det. I det tilfælde kan du låne penge til at købe kryptovaluta for.

Når du geare en investering, løber du dog også en langt større risiko, end hvis du bare investerer for dine egne penge. Når du investerer for dine egne penge, kan du kun miste de penge, som du selv har sat i det. Når du investerer for lånte penge, kan du også miste alle de penge, som du har lånt. Du kommer derfor i værste fald til at skylde penge væk, hvis din investering ikke går godt.

Hos nogle kryptovalutabørser kan du vælge, om du ønsker at investere med gearing eller ej, når du køber kryptovaluta. Du kan altså bare vælge, hvor stor en gearing du ønsker at have. Du bør dog altid udføre dine egne beregninger, inden du kaster dig ud i at geare dine investeringer.

Hvordan betaler jeg skat af indtjening på kryptovaluta?

Skat anser kryptovaluta som spekulation, og du skal derfor oplyse gevinster og tab ved køb til dem, så de kan tage det med i deres skatteberegninger. I følge siden ageras.dk betaler du 53 % af dine gevinster i skat, mens du har et fradrag på 28 % for det, som du har tabt.

Hvis du både har tabt penge og tjent penge på kryptovaluta, vil du altså overordnet skulle betale et mindre beløb i skat, da du får et fradrag for dine tab. Du må dog ikke selv fratrække tabet fra din fortjeneste. De to tal skal opgøres i to forskellige rubrikker på din forskudsopgørelse eller dit årsopgørelse.

Har du handlet med kryptovaluta flere gange, skal du opgøre hver handel hver for sig. Skat bruger systemet FIFO – first in first out. Det betyder, at du skal regne med, at de coins du har købt først, er dem, du sælger først. Har du købt bitcoins i starten, da de stadig var billige, og sælger du dem nu, vil du altså have en rigtig høj fortjeneste.

Du kan selvfølgelig vælge at købe kryptovaluta og så ikke gøre mere ved dem. Hvis du har købt dem, men ikke har solgt dem, har du jo hverken haft et tab eller en fortjeneste på dem. I det tilfælde skal du ikke opgive dem til Skat.

Hvis du miner kryptovaluta, for eksempel bitcoins, bliver det af Skat anset for at være en hobbyvirksomhed. Al den kryptovaluta, som du miner, skal du derfor opgive som indtægt i en hobbyvirksomhed og betale skat derefter.

Hvor meget CO2 udleder kryptovaluta?

Kryptovaluta udleder rigtig meget CO2. Det skyldes, at der dels står servere, der arbejder døgnet rundt på at knække de koder, der kræves for at mine kryptovaluta, dels at kryptovalutaen jo opbevares digitalt. Serverne står typisk i tredjeverdenslande, hvor den primære kilde til at skabe strøm er fossile brændstoffer som kul.

Faktisk bruger kryptovalutaen bitcoin alene 0,46 % af verdens strøm. Det er over dobbelt så meget som Danmark og næsten lige så meget som lande som Norge og Sverige. En af grundene til, at bitcoin bruger så meget strøm er, at der er flere, der kæmper om at mine dem samtidig. Der er kun en, der kan løse den matematiske formel, der giver dem mulighed for at få den enkelte bitcoin, men der er jo mange andre, der har prøvet at løse den. Deres strømforbrug tæller også med i regnskabet.

Det høje strømforbrug er også grunden til, at Tesla holdt op med at tage imod bitcoins som betaling for deres biler. De havde ikke lyst til at bidrage til den globale opvarmning ved at modtage en så svinende valuta.

Findes der en grøn kryptovaluta?

Der findes måder at skabe kryptovaluta på, der ikke kræver lige så meget strøm. I det tilfælde skal brugerne ikke bryde koderne som i en mine, men bruger en teknologi, hvor de satser nogle af deres egne coins for at få mulighed for at vinde retten til at bryde nye coins. Et andet system er, at de kan stemme på personer, der skal bryde nye coins. På den måde er der altså ikke mange, der sidder og prøver at få nye coins samtidig.

En af de kryptovalutaer, der allerede bruger den teknik, er EOS. Energiforbruget til den anslås at være på 0,02 ‰ af, hvad Bitcoins er. Nogle af de kryptovalutaer, der nu bliver skældt ud for at være for CO2 udledende, blandt andet Ethereum, er i gang med at omlægge deres måder at få nye coins på, så de ikke bruger lige så meget strøm.

Så er kryptovaluta fremtidens betalingsmiddel?

Kryptovaluta har stort potentiale til at være betalingsmiddel i fremtiden. Som nævnt er der en række problemstillinger, som udviklerne af kryptovaluta er nødt til at gøre op med sig selv, hvordan de vil løse. I takt med at vi bliver mere og mere klimabevidste, vil vi næppe acceptere, at vores penge sviner så meget som minet kryptovaluta som bitcoins gør.

Samtidig er vi nødt til at føle os sikre, når vi bruger kryptovaluta som betalingsmiddel. Når store firmaer som Nets og Visa står bag, kan det være med til at give os en øget sikkerhed. Det samme kan det, hvis der er større gennemskuelighed i forhold til transaktioner, så kryptovaluta ikke er lige så nemt at bruge til kriminalitet. Det betyder dog også, at kryptovaluta skal give køb på noget af den anonymitet, som mange holder så meget af i forbindelse med valutaen.

Endelig er der selvfølgelig også hele issuet med, at priserne på kryptovaluta kan gå meget op og ned. Hvis kryptovaluta skal fungere som betalingsmiddel, skal du selvfølgelig kunne regne med, at en liter mælk koster det samme i dag, som den gør i morgen. Hvis prisen på mælk kan stige eller falde 100 eller for den sags skyld 1000 % på en nat, vil det som forbruger være umuligt at forholde sig til.

Der er derfor endnu noget vej endnu, før vi kommer til at hive kryptovaluta op af vores virtuelle pung, når vi handler i supermarkedet, men der er ingen tvivl om, at teknologien bag kryptovaluta er fuldstændig banebrydende.

Kilder: tv2.dk, info.nets.dk, optimumit.dk, pengeoerd.dk, version2.dk, daytrader.dk, wikipedia.dk, etoro.com og skat.dk